"Folkets kærlighed, min styrke."
Sådan lød Frederik Den Syvendes berømte ord om Kongehusets loyalitet og forpligtelser. Og valgsproget kan tilsyneladende stadigvæk gøre sig gældende, selvom kun de færreste i dag tager monarkiet lige så alvorligt som den gamle konge.
I hvert fald har det britiske kronfølgerpar Kate Middleton og Prins William valgt at aflyse deres årlige skitur. Det har de angiveligt gjort, for i de trange tider under krisen at sende et signal til den britiske befolkning om sammenhold og mådehold.
Det skriver gossip-sitet US Magazine.
Parret, begge på 29-år, vil lade ski, støvler og stave blive hjemme. I stedet vil de overvære Dronning Elisabeths årlige juletale. I år forventes det, at talen kommer til at kredse særligt om Englands alvorlige økonomiske situation.
"Kongehuset mener, det vil sende et forkert budskab at rejse væk i denne tid," fortæller en kilde til bladet.
I år vil den engelske kongefamilie holde jul samlet i Sandringham Manor i Norfolk, der er Dronning Elisabeths lystslot.
Kilde: US Magazine