Mange drømmer om at gå hjemme med deres børn, men de færreste vælger det. Og de der gør får i den grad lov at stå på mål for deres beslutning. Det siger Lisbeth Røge Jensen, formand for Småbørnsfamilie-foreningen Samfo
“Man møder SÅ mange fordomme. Jeg blev spurgt, om jeg ikke kedede mig, om børnene ikke kedede sig, når de nu manglede den socialisering, der er i institutionerne, og om jeg ikke var bange for at blive sejlet agterud på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth Røge Jensen om den tid, hvor hun gik hjemme med sine små børn.
LÆS OGSÅ: Forældre giver op: Orker ikke job og børn
Hun er nu tilbage på arbejdsmarkedet i en stilling som debatredaktør på Børsen.
Mødt med forargelse
Det kendetegner mange af de kvinder, der vælger at gå hjemme, at de har en længere uddannelse og også har intentioner om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det fortæller sociolog Jannie Kjær, der har skrevet speciale om hjemmegående husmødre.
“Det er højtuddannede, refleksive kvinder, der længe har overvejet og tænkt over, hvad der giver mening for dem. De går jo i den grad imod normen,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Går hjemme med sine børn: Se økonomien her
Kvinderne bliver derfor også mødt med fordomme og nogle gange forargelse, fordi de har valgt en anden vej end den gængse.
“De får spørgsmål om, hvorfor de ikke er på arbejdsmarkedet, hvorfor de ikke har valgt at bruge deres fine uddannelser til at skabe værdi, og hvorfor de hellere vil spilde tiden på ‘bare’ at være sammen med deres barn,” siger Jannie Kjær.
Ikke underlagt et patriarkat
Hun understreger, at langt de fleste hjemmegående har planer om at vende tilbage til arbejdsmarkedet og genoptage deres faglige ambitioner. Så en feministisk indvending om, at kvinderne med deres beslutning håner og ødelægger det, deres rødstrømpede medsøstre vandt tilbage i 60’erne og 70’erne holder ikke vand, mener Jannie Kjær.
“I 50’erne stillede kvinderne jo ikke spørgsmålstegn ved, om de skulle stå ved kødgryderne. De gjorde det bare, fordi sådan var normen, og det var de opvokset med. Disse kvinder går jo i den grad imod normen. Det er stærke, veluddannede kvinder, som har truffet et valg, der føles rigtigt for dem.”
Lisbeth Røge Jensen afviser også blankt, at de hjemmegående kvinder skulle være en trussel mod ligestillingen.
“Hvis du ser på den meget lille gruppe, det stadig er, så er vi jo ikke sendt tilbage til kødgryderne af et eller andet patriarkat. Vi er ved vores sansers fulde fem og har selv truffet en beslutning om, hvordan vores liv skal være i nogle år.”