I rigtig mange år har der været så få hjemmegående husmødre, at Danmarks Statistik ikke engang har opgjort antallet af husmødre.
Men nu er tendensen vendt, skriver Kristeligt Dagblad.
Flere kvinder vælger at droppe jobbet til fordel for en tilværelse som hjemmegående husmor.
En ny arbejdsmarkedsanalyse fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var 21.000 kvinder, der ikke søgte efter arbejde, fordi de er hjemmegående.
Kristeligt Dagblad skriver, at mange kvinder fravælger arbejdslivet, fordi de ønsker mere tid sammen med deres børn.
Ofte er kvinderne kun hjemmegående i den periode, hvor børnene er små.
Kilde: Kristeligt Dagblad