De ressourcesvage ser ikke deres eget fedt.

Derfor bliver de ved med at spise usundt. Hopper ikke på motionsbåndet. Og blæser på sundhedskampagner.

Det viser en netop offentliggjort ph.d afhandling, som sociolog Vibeke Tornhøj Christensen står bag. Hun har undersøgt 2000 danske familiers holdninger til deres egen og den øvrige families vægt og sammenlignet den med deres faktiske BMI.

”Der er markante forskelle på forskellige samfundsgruppers grænse for, hvornår man er overvægtig, og de hænger sammen med personens uddannelse, indkomst og ens sociale og kulturelle ressourcer,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Tre grupper

Deltagerne er blevet delt op i tre grupper. En, der er stærk på kulturelle ressourcer, en, der er stærk på økonomiske ressourcer og en, med et overordnet set lavt niveau af ressourcer.

Der er flest overvægtige i den sidste gruppe. Men ikke, hvis man spørger gruppen selv.

”Denne gruppe har klart den højeste grænse for, hvornår man er overvægtig. Både i forhold til dem selv og deres børn. De ser ikke overvægt på samme måde som de to andre grupper,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Det anderledes syn på vægt hænger sandsynligvis både sammen med, at så mange i gruppen er overvægtige – man er den tyndeste af de tykke, selvom man faktisk vejer for meget. Og gruppen har også en andet forhold til deres krop end de to andre grupper.

”Kroppen er noget, der skal fungere, så man kan klare sit arbejde. Man tænker ikke over den som en selvstændig ting, før den gør meget ondt, eller ikke virker,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Drenge tager på

En person fra hver af de 2000 familier er blevet bedt om at vurdere sig selv, sin ægtefælle og børnene på en skala fra meget undervægtig til meget overvægtig. Forældre i den øvre klasse er langt hurtigere til at vurdere deres børn som for tykke.

Modsat den laveste gruppe, hvor især drengene får lov at tage på uden forældrene synes, det er et problem.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at Rockwool Fonden netop har påvist, ar dobbelt så mange danske mænd og fire gange så mange danske kvinder i dag er svært overvægtige i forhold til 1987.

Vibeke Tornhøj Christensens afsløring af gruppernes eget syn på deres krop, er værdifuld viden, når staten informerer om sundhed og vægttab.

"Kampagnerne er oftest rettet mod den brede målgruppe. Det nytter ikke, hvis en stor del af den gruppe, der faktisk er overvægtige, slet ikke selv mener, at de er det. Så hører de bare ikke efter, for det handler jo ikke om dem,” siger Vibeke Tornhøj Christensen. Hun er derfor fortaler for en mere målrettet indsats. Eksempelvis at kampagnerne kommer ud til folk på jobbet og undersøger sundhedstilstanden hos den enkelte medarbejder.

Svært at ramme alle

Ifølge Knud Juel, forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, er det ganske rigtigt de ressourcestærke, som reagerer hurtigst på sundhedskampagner:

"Det er svært at lave kampagner, som rammer alle. Der er god mening i at lave nogle målrettede kampagner til de ressourcesvage."

I Sundhedsstyrelsen nikker Susanne Wolff, ph.d., genkendende til, at mange undervurderer deres egen vægt.

"Det er en udfordring, at få de rette personer i tale i folkesundhedskampagner. Det er derfor vigtigt at tænke i aktiv inddragelse af folk i sundhedskampagner, hvis de skal virke. Eksempelvis brug af indrapportering af egen sundhedsadfærd eller konkurrenceelementer. Det kan medvirke til, at budskabet når ud til en bredere skare."