Christoffer Guldbrandsens såkaldte dokumentarfilm: Den hemmelige krig er skruet sammen på en forkert præmis og mod bedre vidende. Formålet er utvivlsomt at miskreditere statsministeren. Derfor udelader eller fordrejer Christoffer Guldbrandsen enhver oplysning, der kan tale i den modsatte retning.
Han oplyser for eksempel ikke, at USA officielt 7. februar 2002 understregede, at fanger og tilbageholdte i Afghanistan skulle behandles efter Genève-konventionerne. Og at Internationalt Røde Kors to dage senere hilste dette velkomment.
Han fortæller heller ikke, at præsidenten for International Røde Kors 19. marts 2002 (dagen efter at danske soldater afleverede de 31 afghanere til amerikanerne) meddelte, at Røde Kors havde adgang til alle fanger og tilbageholdte i Afghanistan, og at alle blev behandlet korrekt.
Når oppositionen nu puster sig op, er der tale om falsk hykleri - og det ved både Mogens Lykketoft og Naser Khader. 15. december 2001 gav de selv i folketinget tilslutning til, at danske jægersoldater skulle aflevere eventuelt tilbageholdte til amerikanerne - og det gjorde de så tre måneder senere.
Jeg har forståelse for, at man bliver berørt, når man ser filmen. Men jeg appellerer til, at man forholder sig til fakta i denne sag. De danske medier må forholde sig til sagens rette sammenhæng. At se sagen alene med Guldbrandsens øjne giver et falsk og ensidigt billede.