Følelsen af at være rask, men ramt er ikke kun forbeholdt kvinder med BRCA-genfejlen, som betyder, at man har en markant højere risiko for at få brystkræft.
Ny forskning viser, at kvinder i det almindelige screeningstilbud, der gives til kvinder mellem 50 og 70, også føler sig ramt.
John Brodersen er lektor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og forsker i, hvilke skadevirkninger screeningsprogrammer har for raske.
Han har netop præsenteret en ny forskning, der viser, at kvinder, der får en 'falsk alarm', når de screenes for brystkræft, får langvarige psykiske og sociale men, skriver Information.
- At få at vide, at man måske har brystkræft, og at man skal sendes igennem yderligere undersøgelser for så til sidst at blive erklæret rask, er ikke bare en række uskyldige undersøgelser. Det skader kvinderne, siger han om fænomenet 'falsk alarm' til Information.
John Brodersen har fulgt 1.300 kvinder tre år efter, at de var til mammografiscreening. Hans undersøgelse viser, at selv tre år efter screeningen har kvinder med falsk alarm det værre end de kvinder, der fik et normalt svar.
- De hyppigste sociale og psykiske følger er angst, bekymring, søvnbesvær, en ændret relation til andre mennesker, og at kvinderne hyppigt undersøger sig selv for knuder i brystet, fortæller han. Faktisk mener han, at ulemperne overstiger fordelene ved mammografiscreening.
Kilde: Information