Højere priser på cigaretter, målrettede indsatser på skoler og røgfrie hjem.
Det er de tre indsatser, der ifølge Sundhedsstyrelsen har den bedst dokumenterede effekt, når man taler om at forebygge, at mennesker begynder at ryge.
Selv hvis alle tre indsatser blev indført nu, ville det imidlertid ikke kunne nå det, Statens Institut for Folkesundhed definerer som "et røgfrit ungeliv". Målet er, at under fem procent af de børn, der er 13-14 år i dag, ryger, når de i 2030 er fyldt 25 år.
Det viser en rapport, som instituttet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
I rapporten har Sundhedsstyrelsen valgt at definere et røgfrit ungeliv, som når højest fem procent af de 25-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist.
- Vi ved, at rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor, og den medfører både lidelse, sygdom og død, siger Sundhedsstyrelsens enhedschef for forebyggelse Niels Sandø i en pressemeddelelse.
- Det påvirker de personer, der ryger, men også deres familier og venner. Ved at forebygge rygning blandt børn og unge kan vi gøre en stor positiv forskel for den enkeltes livsudsigter og for folkesundheden.
- Derfor er denne rapport og budskabet om en bred indsats vigtig, for den viser, hvor meget der skal til, for at langt færre børn og unge ryger i 2030, siger han.
Hvis målet skal nås, skal andelen af rygere falde med 15 procent for kvinder og 17 procent for mænd hvert år frem til 2030.
Og selv hvis tiltagene med højere priser, indsatser i skolerne og røgfri hjem bliver indført, vil det ifølge rapporten ikke være muligt at opnå så stort et fald.
Hvis ingen af tiltagene gennemføres, vil der i 2030 være 32 procent af de 25-årige mænd og 27 procent af kvinderne, der ryger.
Beregninger viser ifølge Niels Sandø, at andelen af 25-årige rygere kan være halveret i 2030, hvis der indføres både højere priser, flerstrengede indsatser i skolerne og indendørs røgfrie hjem fra i år.
- Men de tre tiltag i sig selv er ikke nok. Derfor anbefaler vi fra Sundhedsstyrelsens side, at der sættes bredt ind med mange tiltag og på alle niveauer i samfundet de næste mange år, siger Niels Sandø.
Danske Regioner foreslog for nylig, at prisen for en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kroner.
I sundhedsaftalen fra marts mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev der ikke ændret på cigaretternes pris.
Hos Lægeforeningen har formand Andreas Rudkjøbing også fokus på at sætte priserne op.
- Se på de gode resultater fra Norge, hvor prisen på en pakke cigaretter er 90 kroner. Her ryger kun tre procent af de 16-24-årige mod 24 procent i Danmark, siger han i en pressemeddelelse.
Hjerteforeningens administrerende direktør, Anne Kaltoft, vil også se handling fra politikerne.
- Det er helt grotesk, at Folketinget ikke kan blive enige om at beskytte vores børn og unge mod en af de største risikofaktorer for sygdom overhovedet, siger hun i en pressemeddelelse.
/ritzau/