Det er intet underligt i, hvis ansatte i de danske lufthavne og banegårde tager på arbejde med en lille klump i halsen og en knude i maven her til morgen.
Efter eksplosionerne i Bruxelles i går, der har dræbt mange og såret flere, er det naturligt at være bange for, at det samme kunne ske her. Det understreger psykolog Keld Molin.
- Det skal ikke undre mig, hvis for eksempelvis flypersonale har lidt svært ved at komme på arbejde nu og i det hele taget gør sig lidt flere bekymringer, end de normalt gør, siger Keld Molin.
Han har specialiseret sig i de psykologiske konsekvenser ved terror og blandt andet skrevet bogen 'Terrorangrebets psykologi'.
Frygten kan stresse
Keld Molin vurderer, at medarbejdere i transportsektoren må blive påvirket mere af terrorhandlinger i udlandet end andre danskere.
- De kan have frygt, fordi de ved, at arbejder et sted, der er mere udsat for terror end andre steder, siger Keld Molin.
Og den frygt kan sætte sig i sjæl og krop.
- Frygten kan gøre, at de bliver mere stressede. De kan også have tilbøjelighed til mere sygdom og sove dårligere, siger Keld Molin.
Han sammenligner det med den frygt, som lokoførere kan have for, at nogle vælger at begå selvmord ved at hoppe ud foran deres tog. Men med terror frygter man også for sit eget liv.
Vigtigt at tale om sin frygt
For at undgå dette anbefaler han, at man snakker om frygten.
- Det er vigtigt, at man kan tale åbent om sin frygt. Det kan enten være med kollegaer, ens familie eller venner, siger Keld Molin.
Holder man frygten og sine tanker for sig selv, vil de ifølge psykologen ende med at tynge en ned.
Han bliver bakket op af Ask Elklit, der er professor i psykologi fra Syddansk Universitet.
- Det er nogle bekymringer, man kan være flere om. Og det at lufte dem kan jo betyde, at man ser mere realistisk på det. Men også at man ved, at det er noget man tager sig af i fællesskab og ikke er ene om, siger Ask Elklit.
Ledelsesmæssigt ansvar
Faktisk mener Keld Molin, at arbejdsgiverne har et ansvar i forhold til deres ansattes ve og vel.
- I det hele taget bør ledelsen være mere opmærksom på de ansatte i lufthavne, banegårde og lignende steder. Der vil være nogle, der helt naturligt bliver mere frygtsomme, siger Keld Molin.
Og det er ifølge ham et ledelsesmæssigt ansvar at tage hånd om det.
Han nævner, at det i nogle sammenhænge kan være en god ide at involvere en psykolog.
Frygten har ikke bidt sig fast
Selvom det er helt okay at blive påvirket af terroren, håber Keld Molin ikke, at frygten vil manifestere sig i danskernes handlinger.
- Det er i orden, at mærke sin frygt og blive bange, men vi skal helst alle sammen være med til at få samfundets hjul til at køre videre. Det er jo heldigvis også sådan, de fleste tænker, siger Keld Molin.
Heller ikke Ask Elklit mener, at danskerne har ladet terroristerne vinde. Han ser nemlig ikke, at frygten for terror har bidt sig rigtig fast.
- Jeg tænker stadig, at de fleste danskere tænker, at terroren ikke rigtig er nået til Danmark endnu, siger Ask Elklit.
Han anerkender dog, at terroren i Europa påvirker os.
- Det kommer jo snigende og påvirker os allesammen på den måde, at vi bliver mere opmærksomme på ting, der kan være forkerte, siger Ask Elklit.
Kan ødelægge tilliden
Og på den ene side ville det være en god ting, for så kunne man måske forhindre noget. Men på den anden side mener Ask Elklit, at det netop ville ødelægge den grundlæggende tillid til andre mennesker, som danskerne er kendt for.
- Jeg har en ven i Nordirland, der er politibetjent. Hver morgen tjekker han sin bil ude i carporten for bomber med en spejl på en stang. Det er daglig rutine for ham, siger Ask Elklit.
Og et sådan scenarie ville ifølge ham være ærgerligt.
- Der går noget psykisk energi til at være på vagt, som vi heldigvis indtil nu er sluppet for. Men vi kan måske ende med også at blive nødt til at øge vores beredskab, siger Ask Elklit.