Ingen påske uden kirkegang, salmesang og tid til eftertanke over livets store spørgsmål.
Sådan ser påskedagene ud for SF-veteranen Margrete Auken. Selvom hun har skiftet arbejdet som sognepræst ud med en fast plads i Europa-Parlamentet, kan hun slet ikke forestille sig en Langfredag eller Påskedag uden at gå i kirke.
- Jeg skal i kirke og fejrer påsken. Jeg elsker påsken. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der i hverdagen har påskens betydning inde i deres tankesæt, men når man sidder med mennesker til begravelser, er påsken sandelig ikke ligegyldig, men spiller en stor rolle, siger hun og henviser til, at påsken både er sorgen over Jesus korsfæstelse og glæden over hans opstandelse.
Margrete Auken lægger ikke skjul på, at påsken altid har betydet rigtig meget for hende:
- Påsken betyder, at nu er der liv og løfter til os mennesker. Om at døden ikke har det sidste ord at skulle have sagt. At man ikke taber modet her i verden, men kan holde det ud. Også når det bliver meget svært og slemt.
Vi skal ikke ædes op af forbitrelse og hævn
Lige nu forekommer påskebudskabet ekstra stærkt i lyset af de forfærdelige terrorangreb i Bruxelles, der kostede mere end 30 døde og 250 sårede.
Margrete Auken var i Stockholm, da bomberne sprang i lufthaven og metroen i Bruxelles, men terrorren har rystet politikeren, som hver måned rejser mange gange til Bruxelles for at passe sit politiske arbejde.
- Det er klart, at det kommer tæt på. Men vi skal passe på ikke at blive ædt op af forbitrelse og hævn, for så går vi da først til, fastslår Margrete Auken og minder om, at den kristne påske også husker os på, at forsoning og kærlighed vinder over had.
Hun fordømmer terroristerne, som hun betegner som 'skiderikker' og vil bekæmpe terrorisme og radikalisering med næb og klør. Men når vi er trængte af terror, bliver vi hurtige på aftrækkeren, pointerer hun.
Benzin på bålet
- Jeg kan se, at der lige nu tegner sig et flertal i Folketinget for at fratage de tumpede imamer deres danske statsborgerskab. Men det er ikke den rigtige måde at bekæmpe radikalisering. Det er benzin på bålet, mener hun.
Margrete Auken kalder det en vanvittig overreaktion, når både Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokraterne nu taler om at ville fratage imamer deres statsborgerskab, fordi de siger rabiate og dumme ting i moskeerne.
- Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har fastslået, at terroren drives af tre H'er. Nemlig had, hævn og hæder. Vi har ikke en chance, hvis folk er villige til at sætte deres liv på spil for hævnen og hæderen. Men vi kan gøre noget ved hadet og spørge os selv, hvordan vi forebygger det, siger hun.
Man skal ikke fodre hævnen
Margrete Auken mener, at vi ved at fratage imamer deres statsborgerskab gør det stik modsatte af at forebygge had.
- Det er så dumt, at jeg næsten ikke kan få luft. Hvad forestiller de sig? Hvis de tror, at man er mere i sikkerhed, tager de fejl. Det er bare hævnen, der løber af med dem. Og man skal passe på ikke at begynde at fodre hævnen, for den bliver ikke mæt. Den har det som fremmedhadet, at den bliver større og tykkere af at blive fodret, siger hun.
Margrete Auken mener, at vi bedst beskytter os mod terror ved at forebygge. Og forebyggelsen skal bestå af en langt bedre og mere professionel efterretningstjeneste, der slår til inden terroristerne slår til.
- Og så skal der være en klog og respektfuld integration, fremhæver hun.
Ritualer er vigtige
Helligdagene består udover at gå i kirke også af familiekomsammener for Margrete Auken. Og hun peger på, at der ligesom i mange andre familier er mange ritualer. Som for eksempel at spise lam.
- Det er herligt, for vi har brug for ritualer. Hver gang vi går i fest samtidig er en god ting. Der er noget helt specielt, når tiden falder i slag for os allesammen på en gang. Det ville være forfærdelig ensomt, hvis vi ikke havde haft vores fælles fester som jul, påske og pinse, fastslår hun og betegner sig selv som et heldigt menneske, fordi hun har nogen at feste med.
Margrete Auken forstår godt, at danskerne vogter på helligdagene, fordi de giver frirum til netop familie og eftertanker.
- Man skal ikke angribe vores helligdage. Det er helt utænkeligt, siger hun og henviser til dengang, hvor hendes eget parti SF sammen med Socialdemokraterne og Radikale forsøgte at få danskerne til at arbejde mere ved blandt at foreslå afskaffelse af en af forårets helligdage.
Lukkeloven slider folk op
Når Margrete Auken ser tilbage på sit 71 år lange liv, mener hun ikke, at danskernes påske har forandret sig særlig meget. Bortset fra liberaliseringen af lukkeloven, som absolut ikke er hendes kop te.
- Der er nogle mennesker, der ved at blive slidt i stykker, fordi de ikke kan holde til den lukkelov, siger hun og pointerer, at det er bizart, at folk skal slide i butikker for eksempel Langfredag i stedet for at sidde hjemme hos familien og nyde påsken.