De medarbejdere på jobcentrene, der skal hjælpe fleksjobbere i arbejde, ved meget lidt om psykisk sygdom. Forening for psykisk syge er rasende. Men kommunerne henviser til, at der findes en telefonrådgivning.
De ansatte på jobcentrene, der skal hjælpe fleksjobbere i arbejde, ved meget lidt om psykisk sygdom. Også selvom mindst hver tredje fleksjobber faktisk har en psykisk lidelse.
Det viser en rapport fra Rambøll om de fleksjobambassadører, der er ansat til at hjælpe fleksjobbere i arbejde.
Kun 17 procent fleksjobambassadørerne vurderer selv, at de i høj eller meget høj grad har forudsætninger for at arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser.
Færre end hver fjerde mener, at de i høj eller meget høj grad har forudsætninger for at vejlede virksomheder om at ansætte personer med psykiske lidelser.
Men det er ikke fleksjobambassadørernes rolle at have den viden, lyder det fra de kommunale arbejdsgivere for fleksjobambassadørerne.
- Man skal ikke være psykolog eller psykiater for at være fleksjobambassadør. Der er Psykiatrifondens Rådgivningsservice, og den skal man bruge, hvis man er i tvivl, siger Camilla Treldal Jørgensen.
Mindre end hver tiende har brugt rådgivningstjeneste
Psykiatrifonden fik i 2013 penge til at tilbyde kurser og rådgivmning til jobcentre og virksomheder, der står med tvivl om ansættelse af fleksjobbere med psykiske lidelser.
Rapporten viser, at ni ud af ti fleksjobambassadører kender den, men kun otte procent har brugt den.
Camilla Treldal Jørgensen roser, at rådgivningstjenesten er oprettet, og mener ikke, at fleskjobambassadører generelt skal efteruddannes eller bør ansættes efter deres viden om psykiske problemer.
Hun siger, at ordningen med fleksjobambassadører blev etableret for at opdyrke et nyt arbejdsmarked for den nye type fleksjob på få timer om ugen.
Jobbet som fleksjobambassadør kan for nogle handle mest om at gå i dialog med virksomhederne om at skaffe fleksjob ude på virksomhederne. Andre hjælpe fleksjobberne med at finde job og falde til.
- Det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte fleksjobambassadør har brug for at vide om psykisk sygdom, og det fremgår ikke af undersøgelsen. Derfor er det ikke nødvendigvis så slemt, som det kan se ud til, siger Camilla Treldal Jørgensen.
SIND: "Man bør pokkerme da stille nogen krav"
Men i undersøgelsen svarer fire ud af ti af fleksjobambassadørerne, at mellem en fjerdedel og halvdelen af deres sager handler om borgere med psykiske lidelser.
For 25 procent af fleksjobambassadørerne er over halvdelen af deres sager om psykisk syge.
Formanden for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen er rystet over, at det ikke har højere prioritet, at de mennesker, der skal hjælpe de psykisk syge, også har viden om området.
- Jeg er nødt til at sige, at når man gør sig den umage at ansætte nogen i kommunerne, der skal gøre noget særligt for det her, så bør man pokkerme da stille nogen krav til de mennesker. Det må simpelthen være et krav, at de ved noget om psykiske lidelse eller også skaffer sig den viden,” siger han.
Pengene til at ansætte fleksjobambassadørerne fulgte med reformen af fleksjob og førtidspension. Kommunerne blev pålagt at ansætte mindst to fleksjobambassadører.
Knud Kristensen tror, at den model, hvor pengene og idéen kommer ovenfra, betyder noget for kommunernes holdning.
”Det ligner et projekt, hvor det hele er eksternt finansieret, og så kan man lige så godt sige ja – for det skader jo ikke. Men noget tyder på, at man ikke har brændt for det her ude i kommunerne, når man har ansat folk med så få kvalifikationer,” siger han.
Der er omkring 15.000 arbejdsløse fleksjobbere.
KL vurderer at det er mellem 1/3 og halvdelen af dem, der tilkendes fleksjob har en psykisk lidelse.