Den kommende beskæftigelsesminister i Lars Løkke Rasmussens (V) regering kommer tilsyneladende til at arve et flaskehalsproblem fra sin forgænger.
Knap 15.000 ledige med nedsat arbejdsevne står i kø til et fleksjob, men de skal i øjeblikket slås om 26 ledige stillinger, som er slået op på Jobnet.dk.
Det vil sige, at der er over 500 arbejdsløse per opslået stilling. Til sammenligning viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i februar, at der på det ordinære jobmarked er omkring én ledig stilling per 20 'almindelige' arbejdsløse.
I hele 2014 var der 409 fleksjob og såkaldte minifleksjob opslået på Jobnet.dk.
Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som er foretaget på opfordring af Enhedslisten.
- Resultatet bekræfter min opfattelsen af, at arbejdsmarkedet i meget ringe grad er indstillet på at tage imod mennesker med nedsat arbejdsevne, siger partiets socialordfører Finn Sørensen.
Henrik Dam: 5.000 flere er kommet i job
Fleksjob er en mulighed for personer med nedsat arbejdsevne, hvor arbejdsgiveren betaler for den effektive arbejdstid, mens kommunen supplerer lønnen op.
Behovet for fleksjob er øget, efter at den daværende S-R-SF-regering i 2013 stod i spidsen for en reform, der gjorde det muligt at få fleksjob ned til under én time om ugen.
Fungerende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er stærkt uenig i Enhedslistens kritik.
- Efter reformen af førtidspension og fleksjob er der kommet flere fleksjob, ligesom ledigheden blandt fleksjobbere er faldet. Dét er det afgørende. Ikke, hvor mange, der har været slået op på Jobnet, siger Henrik Dam Kristensen.
En tredjedel af de job, der i 2014 var slået op på Jobnet, var ikke egentlige fleksjob, men deltidsstillinger, som fleksjobbere også kan søge.
- Her skal de oveni kæmpe mod fuldt arbejdsdygtige ansøgere. Jeg mener, der er brug for en række tiltag, hvis man skal skabe et rummeligt arbejdsmarked. Hvis der var efterspørgsel på fleksjobbere, havde man også kunne se det på Jobnet, siger Finn Sørensen fra Enhedslisten.
Hver femte er arbejdsløs
Over 60.000 var ansat i fleksjob i april 2015, så de 15.000 ledige svarer til, at hver femte fleksjobber er arbejdsløs.
Men siden reformen er der faktisk blevet ansat flere i fleksjob, mens færre får ledighedsydelse. På den baggrund understreger Henrik Dam Kristensen, at antallet af stillinger på Jobnet ikke er udtryk for arbejdsmarkedet for fleksjobbere.
- Personer, der er visiteret til fleksjob, finder arbejde på mange måder. Det afgørende for mig er, at de finder et fleksjob. Ikke om det sker via opslag på Jobnet, gennem jobcentrenes opsøgende virksomhedskontakt, ved ansøgning på opslåede ordinære job eller ad andre kanaler, siger han.
Kritik: Samme antal timer smurt tyndere ud
Ifølge Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) har de såkaldte 'minifleksjob' på ned til én time om ugen ændret jobmarkedet for fleksjobbere.
Ikke mindst fordi virksomheder efter reformen kan indkassere en bonus på 20.000 kroner, hvis de ansætter en person i få timer om ugen.
- Antallet af timer til fleksjobbere er så at sige blevet smurt tyndere ud. Jeg tror ikke, at der er blevet en større efterspørgsel. Men at der i stedet for en fleksjobber i 15 timer bliver ansat tre i fem timer. Også på grund af de bonusordninger, der ligger i reformen, siger formand Hans Dankert.
Hans Dankert er ikke i tvivl om, at de få opslåede stillinger på Jobnet er udtryk for et problematisk underskud af job i forhold til de ledige, som tilkendes fleksjob af kommunerne.
- Det er en skuffelse, at der ikke eksisterer et reelt arbejdsmarked for fleksjobbere. Jobbene er der bare ikke, og det er stærkt beklageligt, siger Hans Dankert.