Prisen falder, og kvaliteten stiger, hvis hele Norden køber medicin sammen, mener Nordisk Råd. Samlingen af nordiske politikere vil derfor have de nordiske regeringer til at indgå en fælles indkøbsaftale.
Der er stordriftsfordele i at købe medicin sammen, men det er ikke lige til at få en aftale, vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.
Han er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet og forsker i prioritering i sundhedsvæsenet.
- Der er især noget at spare på den patentbelagte, nye dyre medicin, siger han.
- Om det er 5, 10 eller 15 procent, man sparer, kan man ikke sige. Det ville være galimatias at prøve at vurdere, for der er ingen, der har en chance for at kunne gøre det på et nogenlunde hæderligt grundlag.
I Norge og Sverige laver man omkostning-effekt-analyser. Her ser man på, hvad den sundhedsmæssige gevinst af et medicinindkøb er i forhold til omkostningerne.
- Det giver en styrke i forhandlingen med medicinalindustrien, fordi landene tager stilling til, hvor meget de vil betale for en ny medicin, siger Kjeld Møller Pedersen.
Men det kan samtidig også være en af de ting, der spænder ben for et nordisk samarbejde. Danmark og de øvrige landes modeller bygger nemlig ikke på sådan en analyse.
- Det er svært at se, hvordan man kan få de modeller til at synge sammen, siger Kjeld Møller Pedersen.
Nordisk Råd foreslår de nordiske regeringer at lade sig inspirere af de tre baltiske lande, der i 2010 indgik en aftale om fælles indkøb af medicinske produkter og apparater.
Og der er afgjort inspiration at hente fra den baltiske aftale, vurderer Kjeld Møller Pedersen.
Adspurgt, hvor langt de nordiske lande er fra en aftale om fælles medicinindkøb, svarer han:
- Min bedste vurdering er, at vi er mindst et til to år fra det punkt.
/ritzau/