Forligsmand Mette Christensen har noget af en opgave foran sig, når topforhandlerne i Lærernes Centralorganisation og KL tørner sammen i Forligsinstitutionen mandag.
Og umiddelbart er der ingen udsigt til, at en af parterne kommer ud af konflikten med armene over hovedet.
- I en konflikt på det offentlige arbejdsmarked er arbejdsgiverne i den stærkeste position, siger Jesper Due, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- Men på et tidspunkt stopper lockouten, og hverdagen indtræder, og her vil politikerne gerne have indført en ny skolepolitik. Det er rigtig svært at forestille sig, hvordan det skal ske, når lærerne er imod det og har lidt et ordentligt nederlag, siger Jesper Due.
Forhandlingerne mellem lærerne og kommunerne brød sammen natten til onsdag i sidste uge. Parterne har altså opgivet at få et forlig på plads på egen hånd, og nu er det op til forligsmanden, at få dem til at mødes på midten.
- Forligsmanden vil først bede om en orientering, så hun får et indtryk af, hvor parterne står. På den måde danner hun sig et indtryk af konflikten mellem parterne, siger Jesper Due.
Herefter har Mette Christensen tre muligheder, forklarer han.
- Det mest sandsynlige er, at hun giver parterne endnu en chance for at forhandle, og sætter en dato for, hvornår de skal have gjort det. Ellers er der den mulighed, at hun fuldstændig overtager det videre forløb, siger Jesper Due.
- Det mindst sandsynlige er, at hun simpelthen med det samme vurderer, at parterne er så langt fra hinanden, at der ikke er baggrund for at fortsætte forhandlingerne, tilføjer han.
Torsdag varslede kommunerne lockout af 50.000 lærere fra 1. april. Og selvom det er et dramatisk skridt, så har en konflikt lange udsigter.
- Det, man skal være opmærksom på, er, at der er rigtig god tid, inden en konflikt bliver en realitet, siger Jesper Due.
/ritzau/