Makkerparret i Russisk politik, Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev, bytter roller mandag. Vladimir Putin tages i ed og indsættes som præsident efter en klar sejr ved præsidentvalget i marts.

Det er tredje gang, Putin tages i ed som præsident, og som ved de foregående tilfælde sker det en ceremoni i Moskva. Ceremonien begynder lige over middag mandag eftermiddag lokal tid, sidst på formiddagen dansk tid.

Putin var præsident mellem 2000 og 2008, hvor han ikke kunne genopstille. Den russiske grundlov tillader kun en præsident at sidde på posten i to på hinanden følgende perioder.

I 2008 blev Medvedev valgt til præsident, og Putin blev premierminister. Nu er det Medvedev, der bliver premierminister. Det har Putin i hvert fald lovet under valgkampen.

Op til sin indsættelse er Putin mødt af kritik og protester. Indsættelsesceremonien sker i skyggen af hidsige sammenstød mellem modstandere af Putin og sikkerhedsstyrker i Moskva søndag.

Titusinder af demonstranter marcherede gennem Moskva centrum for at vise deres vrede og utilfredshed med Putin.

Oppositionen er utilfreds med, at Putin har fået ændret valgloven, så han kunne genvælges og desuden fået forlænget valgperioden fra fire til seks år.

Mindst 430 demonstranter blev anholdt under urolighederne søndag. De fleste af de tilbageholdte tilhørte en lille radikal gruppe, som skabte ballade under en ellers fredelig demonstration.

47 demonstranter og 29 betjente kom til skade under urolighederne.

Med den nye valglov kan Putin sidde som præsident frem til 2024, hvis han genvælges i 2018.

Putin står dog over for store politiske og økonomiske problemer. Han har lovet forbedringer inden for kriseområder som sundhed, uddannelse, korruption, erhvervsliv og militæret.

Men løfterne kræver enorme beløb, og dem har han ikke.