Livstidsfangen Peter Madsen er tilsyneladende blevet gift i fængslet. Det skriver flere danske medier – blandt andet B.T. og Ekstra Bladet.
Den udkårne skulle være en russisk kvinde ved navn Jenny Curpen, som overfor B.T bekræfter, at hun er blevet gift med ubåds-morderen Peter Madsen ved en ceremoni i fængslet i Herstedvester, hvor han afsoner sin livstidsdom for mordet på Kim Wall.
På sin åbne Facebookprofil viser Jenny Curpen et billede fra fænglets besøgsrum nr 2, og på Peter Madsens Facebook-profil skriver han også, at han er blevet gift med Jenny Curpen i december. Og henviser i øvrigt alle henvendelser til netop Jenny Curpen.
Nyheden har givet ganske mange reaktioner på det nygifte pars Facebooksider. ”Det er jo sygt”, og ”brænd op i helvede”, er blot to af mange negativer kommentarer på Jenny Curpens Facebook-side.
I foråret 2018 blev Peter Madsen idømt livstid for mordet på den svenske journalist, Kim Wall, som han dræbte og parterede ombord på sin ubåd UC3 Nautilus. Dommen blev senere samme år stadfæstet af Østre Landsret.
Peter Madsen har tidligere været gift, men blev skilt fra sin daværende kone under sin varetægtsfængsling for mordet på Kim Wall.
Se billeder af Peter Madsens nye kone på hendes Facebook-profil her.