De danske myndigheder spænder nu for første gang et sikkerhedsnet ud under de titusindvis af pensionskunder, der med en såkaldt markedsrentepension selv bærer hele risikoen på deres opsparing.
Fremover vil Finanstilsynet overvåge, om pensionsselskaberne rent faktisk investerer kundernes penge på så forsvarlig vis, at det sikrer kunderne den indkomst som pensionister, de er stillet i udsigt af deres pensionskasse. Det skriver Finans.
- Det er et nødvendigt løft af forbrugerbeskyttelsen i dag, hvor stort set alle nye pensionsordninger er markedsrenteordninger, hvor kunden selv bærer investeringsrisikoen. Kunderne har ingen chance for selv at tjekke, om alt er på rette spor, siger aktuar Søren Andersen, der er konsulent for såvel pensionsselskaber som virksomheder med pensionsordninger.
Det nye tilsynsprincip hedder "prudent person" og er en del af det nye EU-direktiv Solvens II, som træder i kraft den 1. januar i Danmark.
- Vi har meldt ud til selskaberne, at Finanstilsynet i højere grad vil have fokus på, at investeringsstrategien understøtter den indkomst, som kunderne er stillet i udsigt. Det gør vi for eksempel ved at se på, om selskabernes aktivsammensætning er robust overfor fremtidige stressscenarier og understøtter bedst muligt afkast på langt sigt, siger kontorchef Per Plougmand Bærtelsen fra Finanstilsynet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.