Flere af Folketingets partier savner et klart svar på, hvad den milliardaftale, som finansminister Nicolai Wammen (S) indgik i sidste uge med de øvrige EU-lande, indeholder. Og hvad den betyder for Danmark.
Formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V), har bedt om en udvalgssnak med ministeren om pakken for genopretning efter coronakrisen. Hun savner fortsat et svar.
- Jeg er meget forundret over, at finansministeren ikke har svaret på dette, siger Eva Kjer Hansen.
Genopretningspakken har en samlet størrelse på 540 milliarder euro. Det svarer i danske kroner til lidt over 4000 milliarder, og den omfatter en række forskellige elementer.
Det står ikke klart, hvor mange af disse penge, der er danske, og hvilke initiativer regeringen mener, at Danmark skal med i.
Det påpeger Morten Messerschmidt (DF), som også er medlem af Europaudvalget. Han siger, at Wammen ikke redegjorde for detaljerne i dette, da han indhentede mandat til et par af hjælpepakkens elementer.
- Det er ikke tilfredsstillende. For os er det afgørende at vide, om det involverer danske skattekroner eller ej, og hvis det gør, så vil vi gerne vide, præcis hvad de går til.
- Man må sige, at regeringen i denne situation ikke har levet op til den relativt høje standard, som jeg synes, at Finansministeriet normalt leverer, siger Messerschmidt.
Både Eva Kjer Hansen og Morten Messerschmidt udtrykker forståelse for, at procedurer kører anderledes under den aktuelle krise.
Men de kritiserer samtidig udvalgsarbejdet, hvor man i øjeblikket holder møder ad hoc over en videoforbindelse.
Finansministeriet udsendte en pressemeddelelse torsdag aften 9. april, da Eurogruppemødet var slut. På mødet deltog også lande, der som Danmark ikke er med i eurosamarbejdet.
I meddelelsen udtaler Nicolai Wammen, at han og de andre landes ministre "er blevet enige om" et "stærkt svar på de økonomiske udfordringer" i coronakrisen.
Et centralt element i pakken er anvendelsen af EU's redningsfond (ESM). Den er Danmark ikke med i, og der er ingen danske penge i den.
Om det dermed er udelukket, at Danmark kan have en rolle her, har det ikke været muligt at få et svar på, ud over at ministeren konstaterer, at han har forhandlet om hele pakken - og dermed også om ESM.
Et andet element er EU-Kommissionens oplæg til en lønkompensationsordning, hvor EU-landene sammen stiller garanti for lån for 100 milliarder euro, som medlemslande kan låne til gunstige vilkår.
Flere lande ønskede, hvad de kalder coronaobligationer, som er en fælles gældsstiftelse. Det afviste blandt andet Tyskland og Holland.
Det er i udgangspunktet eurolandene, som diskuterer dette. Men det er ikke nødvendigvis udelukket, at en ordning kan skrues sammen, hvor alle lande er med - hvis de vil.
Hvordan den danske regering forholder sig til dette ønske fra nogle EU-lande, er også uklart ifølge formanden for Europaudvalget.
Ritzau har siden tirsdag 7. april forsøgt at få et interview med ministeren. Men det har han ikke ønsket.
I stedet henviser ministeriet til et DR-interview fredag 10. april med Nicolai Wammen, hvor han ikke forholder sig til disse spørgsmål, men i stedet bliver han bedt om at svare på, hvad pakken kan betyde for danske virksomheder.
Det er planen, at EU's stats- og regeringschefer 23. april skal drøfte den pakke, som finansministrene har aftalt i sidste uge.
/ritzau/