Myanmar oplever et kontrolleret forår, som åbner paria-nationen for omverdenen. Danmarks udviklingsminister er i disse dage på besøg for at deltage i fejringen af landets nye åbenhed.
Christian Friis Bach har således mødt nobelprismodtager Aung San Suu Kyi og nyligt godkendt politisk kandidat til det kommende parlamentvalg. Bach er en del af en kø af internationale ledere med USAs Hillary Clinton i spidsen fulgt af EU.
Myanmar har haft den tvivlsomme ære at være det fattige land i verden, der sansynligvis har fået mindst bistand fra de rige nationer på grund af dets undertrykkende militærdiktatur. De rige landes sammenslutning, OECD, anslår beløbet til kun 25 kroner pr. indbygger i 2010.
Forår giver penge
Præsident Thein Seins gradvise åbning af landet til omverdenen og liberaliseringen af forholdene internt lokker penge til riget, der tidligere kaldtes Burma. Den nye regering blev indsat i marts 2011 med militærets velsignelse.
I henhold til IRIN News skulle pengene være på vej. EUs humanitære afdeling (ECHO) har afsat 80 millioner kroner til landet. Storbrittanien er oppe på 300 millioner kroner i 2012. Det er betydelige stigninger for alle.
Den civile regering har indledt både sociale reformer og løsladelse af politiske fanger (men ikke alle). Det giver omverdenen forhåbninger om sande forandringer. Der er brug for det. I visse dele af Myanmar er otte ud af ti familier uden sikkerhed for næste dags måltid.
[pagebreak]Forandringer
Der er næppe tvivl om, at præsident Thein Sein forsøger at forandre Myanmar til et mere liberalt samfund, men efter årevis af systematisk undertrykkelse vil andre lande se reelle tiltag og resultater snarere en høre pæne ord.
For Myanmar handler det ikke bare om at skaffe sig venner i rige lande gennem politiske og sociale forandringer, men om at skabe en økonomi i landet, som kan understøtte en udsultet befolkning.
Store og små forandringer foregår. Arbejdere kan nu oprette fagforeninger, og der er kommet kontantmaskiner rundt omkring i landet. At starte en fagforening har været udelukket siden 1962.
Også censur af alle former for medier, herunder børnesange og billedbøger, synes at lette mærkbart. Nyhedskilder på internet har fået løftet nogle af deres restriktioner, og selv forhandlinger i parlamentet er offentlige.
International status
Myanmar er udpeget som formand for sammenslutningen af asiatiske lande, ASEAN, i 2014. Den rolle som leder kræver liberalisering. Supermagter som Kina og Indien følger kritisk med.
Alt er ikke fredeligt i Myanmar i disse tider. Etniske grupper i Kachin provinsen fører væbnet kamp imod det centrale styre. Overraskende har regeringen givet FN observatører adgang til området. Mange flygtninge fra Myanmar bor i dag i Thailand.
I forgangne uge har Myanmar løsladt en gruppe på 900 fanger, rapporterer Reuters, men der var kun 12 politiske fanger iblandt dem. Menneskerettighedsgrupper mener, at der er hundredevis i landets fængsler. I oktober blev 230 frigivet.
Præsidenten har også benådet en række dødsdømte, så de nu skal i fængsel på livstid. Andre fik deres drakoniske straffe reduceret i varighed. Andre har fået adgang til deres pårørende. Det skete den 2. januar som en fejring af landets uafhængighed fra briterne i 1948.
[pagebreak]Håbløs udvikling
Myanmar har en gang været verdens største eksportør af ris, men er faldet håbløst bagud i sammenligning med Thailand og Indien. Landet var også engang enerådende i eksport af teaktræ med 75 procent af verdensmarkedet.
Det hele gik op i limningen ved militærkuppet i 1962, hvor general Ne Win tog magten og lukkede landet af for udlandet. Det, som han ikke opnåede at ødelægge for befolkningen, sørgede omverdenen for på grund af overgreb imod borgerne. Myanmar har lidt under handelembargoer og andre sanktioner siden.
Resultatet blev en mager økonomi med en ringe vækst, regionalt set, på 2,9 procent om året. Nationalprodukter er kun 43 milliarder dollars. Siden den begyndende liberalisering er landets valuta styrket, og udenlandske investeringer er begyndt at ankomme.
Diplomatiske forsøg
I 2007 slog militærstyret i Myanmar meget voldsomt ned imod fredelige demonstrationer i landet. Det medførte, at EU udpegede en ambassadør, som skulle forsøge at få en dialog om forandringer i gang. Han fik ikke lov at rejse ind. Det tog to år at få et møde i stand med landets udenrigsminister.
Mens EU forsøgte sig med sanktioner og diplomatisk isolation, gik USAs præsident Obama i gang med det modsatte. I 2009 indledte den nye amerikanske præsident en modsatrettet politik. Det år fik amerikanerne lov at besøge landet og sågar Suu Kyi.
Oppositionsleder Suu Kyi blev løsladt fra sin årelange husarrest i november 2010. Hun fik kontakt til USAs ledere men ikke til Europas repræsentant før i juni 2011. USA har i henhold til sudestasiatico.com en politisk strategi, men EU primært tænker økonomisk.
[pagebreak]Europas sanktioner
Aung San Suu Kyi har fredag sammen med både den danske udviklingsminister Friis Bach og Storbrittaniens udenrigsminister William Hague udtalt, at hun er enig i, at betingelserne for at udlandet skal ophæve sanktioner må være løsladelse af alle politiske fanger, frie parlamentsvalg, fred med Kachin-folket og et ophør af militærets brud på menneskerettighederne.
”Vi drøftede også EUs engagement i Burma, og EUs sanktionsregime,” forklarer den danske minister i henhold til Udenrigsministeriet. ”EU skal i de kommende måneder overveje behovet for justeringer i sanktionsregimet.”
”Aung San Suu Kyi og jeg ser naturligvis gerne, at udviklingen fortsætter, så sanktionerne mod Burma med tiden kan lempes. Hun opfordrer til at overveje justeringer af sanktionerne meget nøje - men finder det alt for tidligt at tale om helt at ophæve dem.”