Den verdenskendte frihedspolitiker fra Burma (Myanmar), Aung San Suu Kyi, kan stille op til landets præsidentvalg i 2015. Det er et tigerspring for hende efter mange år i husarrest i sit eget land og for parlamentarisme i paria-staten, der er på vej ind i varmen med speederen i bund.
Udtalelsen faldt ikke tilfældigt og ikke fra en hr. hvemsomhelst. Den kom fra Thein Sein, de fakto nærmest diktatorisk magthaver i Myanmar. Han vil acceptere hende, hvis folket gør det.
De politiske nye toner i Myanmar er sød musik for det meste af verden, der har forstødt landet fra det gode selskab på grund af undertrykkelse af menneskerettigheder, interne krige og 50 års voldelig diktatorisk styre. Nu arbejder de to fløje pænt og høfligt sammen.
Forbløffende forandring
Det Store skift i Myanmar tilskrives general, nu civil politiker, Thein Sein. At være blandt de nederste på rangstigende over human udvikling blev for meget for landet, der for 50 år siden var blandt de rige og mest veludviklede asiatiske lande.
I dag har Myanmar en grundlov, der sikrer militæret en fjerdel af pladserne i parlamentet. Den blev vedtaget ved hjælp af svindel. Parlamentsvalget i 2010 var på ingen måde andet en politisk teater. Thein Sein skiftede kurs et halvt år efter sit valg.
Tonen i dag er menneskerrettigheder, frigivelse af politiske fanger, samarbejde med omverdenen, reformer alle vegne. En ny grundlov skal formentlig til for at flytte landet ind i en parlamentarisk fremtid.
"Parlamentet arbejder på højtryk og har allerede lovgivet om presse- og ytringsfrihed, ret til at strejke, organisere sig, forsamles, til at besøge og få besøg af hvem man vil. Disse reformer slår hurtigt igennem, og burmeserne er overordentligt vakse til at gribe fat i fornyelserne," skriver journalisten Mette Holm og tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft i en kronik i Berlingske.
Tilbagestående
"I 2010 lå Myanmar i top tre i samtlige internationale opgørelser over elendighed, børnearbejde, børnesoldater, korruption, brud på menneskerettigheder, manglende borgerrettigheder og demokrati. I de foregående fem årtier måtte man end ikke antyde, at Myanmar havde problemer," skriver de to forfattere, der netop er udkommet med bogen "Burma/Myanmar".
"Alt var forbudt og strafbart. Generalerne knuste hvert et tegn på modstand. Nedkæmpede kritikerne, studenterne, de unge og munkene i deres korte forsøg på modstand i 1988, i 1990erne, ved munkeopstanden i 2007 og efter den altødelæggende orkan Nargis, der i 2008 krævede 140.000 dødsofre eller flere."
At alt ikke er rosenrødt, nævner de to også. Der er etniske konflikter i Myanmar, ikke mindst omkring de muslimske rohingyas og i Kachin provinsen, hvor der i årevis har været væbnede sammenstød mellem regering og lokalbefolkning.
Statsminister Helle ThorningSchmidt er i Myanmar for at åbne dansk kontor.