Jeg hedder Malene Seest Holmqvist og er pædagog i en daginstitution. Mit mål er at skabe opmærksomhed på det pædagogiske fag, vigtigheden af gode dagtilbud og hvad vi kan, når vi kan. Samtidig ønsker jeg at gøre opmærksom på de urimelige vilkår og konstante nedskæringer på området, hvad det har af konsekvenser for børn, familier og vores samfund og hvorfor vi i stedet burde investere massivt i området.
FOR NYLIGT SENDTE DR2 dokumentaren “Hvem passer vores børn” om hverdagen i daginstitution. En dokumentar som på sober og ærlig vis gav et indblik i de pressede vilkår, som børn og pædagoger er underlagt.
Som børnehavepædagog, der står i dén hverdag hver eneste dag, blev jeg berørt af at se det udefra og blive konfronteret med den hverdag, som vi byder børnene.
Når jeg prøver at forklare folk, hvordan hverdagen ser ud i daginstitution indefra, hører jeg ofte kommentaren: “sådan er det ikke i mit barns institution”.
Det gjorde sig også gældende efter tv-dokumentaren. Selvom det var to helt almindelige gennemsnitsinstitutioner, som blev vist, og adskillige andre pædagoger udtalte sig også.
Hvorfor har vi så svært ved at tro på, at det er de vilkår, som vi byder vores børn, selvom det bliver kastet i hovedet på os?
Er det fordi, at det er så fuldstændig urimeligt, at der ofte ikke engang er mulighed for at opfylde de mest basale, følelsesmæssige behov?
At det er fuldstændig utænkeligt, at man som forælder ikke har et realistisk billede af, hvad man efterlader sit barn i hver dag?
VIRKELIGHEDEN ER PRÆCIS, som den blev vist i dokumentaren! Jeg sad en dag med Magnus på skødet, som ofte har så meget uro i kroppen, at hverdagen bliver svær at håndtere. Nu sad han her på skødet af mig.
Pludselig tog han mit hoved mellem sine hænder og holdt insisterende fast, mens han kiggede mig dybt i øjnene. Sådan sad vi i lang tid uden at sige noget. For dette øjeblik var vigtigt for Magnus.
I dette øjeblik foregik der en hel dialog, følelsesudveksling, anerkendelse og forståelse på den korte tid. Vores relation blev styrket, og jeg tror, at Magnus følte sig mere forstået, set og hørt af mig end i lang tid. Hans selvfornemmelse blev styrket og hans krop blev rolig.
Der sker så meget vigtigt for børnenes udvikling på sådanne øjeblikke, som man ikke kan planlægge sig til, og som kun sker, når vi har tid til at lade det ske. Men alt for ofte sker disse vigtige, udviklende øjeblikke ikke, fordi vi, pædagoger, ikke har mulighed for at lade dem ske.
VI HAR SÅ TRAVLT med at se efter alle børnene, så vi slet ikke ser dem ordentligt. Og vi er sjældent nærværende tilstede i de øjeblikke, som kan styrke børnenes positive udvikling allermest.
Psykolog Rikke Yde Thordrup forklarer i dokumentaren, hvad der skal til for, at børn udvikler sig til psykisk stærke mennesker, og hvorfor de udviklende øjeblikke er så vigtige.
Børn har brug for voksne omkring sig, som støtter dem i tilknytning til andre mennesker, hjælper dem til at kunne regulere sig selv og finde ro, og styrker deres selvfornemmelse og identitetsdannelse.
Alt dette kræver nærværende og tilstedeværende voksne, som ikke skal afbryde kontakten og de vigtige udviklende øjeblikke hele tiden.
For når det mangler, er risikoen, at børnene udvikler et højere angst- og stressniveau. De får svært ved at finde ro og koncentrere sig. De kan også i højere grad komme til at opleve ensomhed og få svært ved at forstå andre mennesker omkring sig. Dette kan være konsekvenserne senere i livet.
DE VILKÅR SOM VI tilbyder børnene i daginstitutionerne, er urimelige. De er ikke børnene værdige.
Børne- og socialminister Mai Mercado mener, at vi skal lade være med at fortælle skræmmehistorier fra daginstitutionerne. Når virkeligheden er blevet skræmmende, er det svært at lade være.
Men historierne er svære at fortælle, når vi på én gang skal skabe tryghed for børn og forældre og fokusere på muligheder og ressourcer. Samtidig skal vi sige fra - på børnenes vegne - når vilkårene ikke kan understøtte den positive udvikling.
Børnene kan ikke selv sige fra. De kender ikke til andre muligheder.
Derfor har vi brug for, at alle forældre lytter til og stoler på pædagogernes hverdagsfortællinger. Også når det er svært at høre på. For I ser måske ikke, hvad der går tabt, men det gør vi.
Jeres børn har brug for, at I, sammen med os, hjælper med at tvinge politikerne til at prioritere børneområdet højere. Jeres stemmer er vigtige.
For jeres stemmer er stærkere end vores og mindre udsatte.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.