Hitler, Lenin, Stalin, Franco, Omar al-Bashir og Saddam Hussein havde det. Overskægget. Måske derfor forbinder mange mennesker politiske ledere med overskæg som hårde og magtliderlige.
Men en undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger slår det nu fast en gang for alle:
Vælgere overalt i verden kan roligt støtte politiske kandidater med overskæg uden frygt for at blive offer for et diktatorisk system eller for en øget risiko for at dø, når kandidaten overtager magten.
Der er nemlig ikke flere forekomster af overskæg blandt diktatorer end blandt almindelige mænd. Faktisk har kun en ud af tre diktatorer siden 1901 været pyntet med det maskuline overskæg.
I undersøgelsen fremhæves det derfor ligeså, at unge mænd, der drømmer om at opnå magtfulde stillinger, kan slappe helt af, når det kommer til forventninger om det forventede image. Overskæg er ikke en nødvendighed for at kunne udøve magt.
Formålet med undersøgelsen var at undersøge om statschefer - specielt diktatorer - i perioden 1901 til 2000 oftere havde overskæg. Og om overskæg i al almindelighed udgør en forhøjet sandsynlighed for at blive diktator.
Af undersøgelsen fremgår det desuden, at det ikke engang bliver mere almindeligt at få overskæg, når man først besidder en magtfuld position.
Dog kan det at blive diktator så at sige trigge lysten til at gro et solidt overskæg. Således kan overskægget i nogle tilfælde være en følgevirkning af at blive diktator.
Undersøgelsen, der er foretaget af en række forskere fra Sverige, Australien og New Zealand, har sammenlignet 139 diktatorer, der som minimum sad på magten i to mandatperioder hver.
Mens 35 procent bar et overskæg, var 61 procent skægløse og fire procent havde kun i perioder overskæg. Kvindelige ledere indgik ikke i undersøgelsen på grund af den lave forekomst af overskæg blandt kvinder.