Vil politikerne have, at man fremover skal sikre sig en skriftlig erklæring, hvis man vil undgå en anklage for voldtægt?
Der findes få emner, der er lige så politisk sprængfarlige som spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres en ny paragraf om voldtægt i straffeloven.
Debatten går ofte på, om der bør indføres en bestemmelse om samtykke eller frivillighed, og hvad der giver borgerne mest retssikkerhed.
Hvad end den eventuelle nye lov kommer til at indeholde, vil det i sidste ende altid være en strid om ord, anfører kritikerne.
Her kan du se nogle af argumenterne for og imod de to begreber:
* Argumenter for samtykke:
Frivillighed er en forudsætning for samtykke, men det samme gælder ikke altid den anden vej. Det mener blandt andet Enhedslisten.
En krænket kan frivilligt efterkomme en andens ønsker uden at ville deltage. Det kan ske ved, at forurettede er frivillig og passiv samtidig for at undgå at blive udsat for vold.
Samtykke vil derimod altid kræve en aktiv tilkendegivelse af, at vedkommende giver sin accept til det, der sker. Det kan eksempelvis ske ved kys eller berøring. Det anfører Enhedslisten i et debatindlæg i Information.
Partiet mener, at den nuværende lovgivning på området allerede anvender princippet om frivillighed.
I dag står der i loven, at der kun kan dømmes for voldtægt, hvis ofret har gjort aktiv modstand.
I retspraksis er der dog en række eksempler på, at en tiltalt er fundet skyldig i voldtægt, selv om forurettede ikke har ydet større modstand. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning på området fra 2012.
* Argumenter for frivillighed:
Jørn Vestergaard er professor i strafferet ved Københavns Universitet. Han anbefaler at følge den svenske model, der har frivillighed som et nøglebegreb.
Det skal ifølge ham fremgå, om frivillighed er kommet til udtryk gennem ord eller handling eller på anden måde. Er en person udsat for vold eller tvang, kan vedkommende ikke anses som frivillig deltager.
Jørn Vestergaard mener, at et krav om frivillighed tager højde for tilfælde, hvor en krænket ikke har gjort aktiv modstand, fordi vedkommende ikke var i stand til det. Det kan være, at vedkommende var handlingslammet i situationen.
Ved at indføre frivillighed og vende formuleringen i loven om, sender man et vigtigt signal om, at der kan ske overgreb, selv om den krænkede ikke har gjort fysisk modstand. Det skriver Jørn Vestergaard i et debatindlæg i Information.
Han erkender, at frivillighed i sig selv er et meget løst begreb, der på samme måde som samtykke bør udpensles, så eksempler på forskellige scenarier indgår.
/ritzau/