Efter at stemmerne fra EP-valget er talt op, skal de nyvalgte parlamentarikere fordeles i politiske grupper.
Selv om EU-Parlamentet ikke skal danne en regering, skal en række politiske brikker på plads, inden de nyvalgte parlamentarikere kan gå i gang med at behandle lovgivning.
Få et overblik her:
* 27. maj indleder parlamentarikerne forhandlinger om sammensætningen af politiske grupper, som svarer til politiske partier.
* De fleste politiske grupper ligger dog fast på forhånd, da kandidater typisk bekender tilhør op til valget. I 2014-19 har der været otte politiske grupper.
* 24. juni er der deadline for at danne politiske grupper eller familier, som de også kaldes. I 2019 får EU måske en ny politisk familie.
* Dansk Folkeparti er gået i alliance med blandt andet de nationalkonservative partier Lega, Alternative für Deutschland og De Sande Finner fra Italien, Tyskland og Finland for at danne en EU-kritisk gruppe.
* En gruppe i parlamentet skal have mindst 25 medlemmer og repræsentere mindst en fjerdedel af EU-landene. Man må ikke være medlem af mere end én gruppe på samme tid.
* 2. juli har det nye parlament formelt set første arbejdsdag. Første opgave er at konstituere parlamentet.
* Det betyder, at man skal stemme om, hvem parlamentets formand, 14 næstformænd og fem kvæstorer skal være de næste 2,5 år.
* Og så skal man finde ud af, hvor mange stående udvalg parlamentet skal have, hvem der skal sidde i dem, og hvem der skal lede dem. Når det er klaret, siger man, at parlamentet er konstitueret.
* Udvalgene er vigtige, fordi det er i dem, at en stor del af forhandlingen af lovforslag finder sted.
* 2014-19 har parlamentet haft 22 stående udvalg og en række særlige udvalg. Blandt andet har flere særlige udvalg arbejdet med emner som skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet.
/ritzau/
/ritzau/