Venstre er af andre partier blevet beskyldt for at undlade at svare i den igangværende valgkamp. Den kulminerer onsdag, når valget til Folketinget bliver afholdt.
Her er fire punkter, hvor partiet ifølge kritikere har leveret for uklare svar:
* Økonomisk plan
Venstre har ikke fremlagt en økonomisk plan for 2025, selv om partiet er det siddende statsministerparti. I stedet henviser partiet til en økonomisk fremskrivning, som er udarbejdet af embedsværket.
Venstre har ellers kritiseret Socialdemokratiet for ikke at fremlægge en økonomisk plan, men det har oppositionspartiet siden gjort, og nu er rollerne byttet om.
Der er gentagne gange blevet henvist til konvergensprogrammet for 2019, når Venstre er blevet spurgt til den økonomiske plan. Det er en årlig økonomisk fremskrivning og altså ikke en egentlig økonomisk plan, lyder kritikken.
* 69 milliarder kroner
Venstre vil akkumuleret afsætte 69 milliarder kroner frem mod 2025. Selv om det lyder som mange penge, vil det kun være nok til at fastholde status quo i velfærden, da der kommer flere børn og ekstra ældre til.
Partiet er også blevet beskyldt for at få "velfærdsløftet" til at lyde større ved at lægge tallene sammen for hvert enkelt år frem mod 2025. Reelt er der tale om et løft på 20,5 milliarder kroner i 2025.
Med velfærdsløftet lægger Venstre sig op ad Socialdemokratiet, når spørgsmålet falder på velfærd.
* Pension
Trekløverregeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale om en forbedret seniorførtidspension.
Kravet er, at man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, har arbejdet i 20-25 år, og at man vurderes at kunne arbejde 15 timer eller mindre om ugen.
Men aftalen har modtaget kritik, fordi det ikke fremgår, hvem der skal vurdere, om en borger kan få adgang til ordningen. Det vil blive afgjort på et senere tidspunkt. I dag er det kommunerne, der vurderer arbejdsevnen, men det er også dem, der står med regningen.
* Sundhedsaftale
Regeringen har indgået en sundhedsaftale med Dansk Folkeparti, men sagen har martret Venstre i månedsvis. Partiprofiler med Søren Gade og regionsrådsformand Stephanie Lose i spidsen har kritiseret aftalen, fordi den nedlægger regionsrådene, som vi kender dem i dag.
Nedlægges de fem regionsråd, vil det spare penge, men der vil samtidig forsvinde det politiske lag, da det er folkevalgte, der sidder i regionsrådene, der styrer sundhedsområdet.
De borgerlige skal sikre sig et flertal ved valget onsdag, før aftalen kan omsættes til virkelighed.
/ritzau/