OVERBLIK: Forstå slagsmålet om lærernes arbejdstid

Med et lovindgreb forandrede lærernes arbejdstid sig i 2013. Højesteret har sat punktum i strid om hviletid.

Lærernes arbejdstid er blevet et centralt stridspunkt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Senest har Højesteret afgjort, at forringelser i hviletidsbestemmelser som følge af af et lovindgreb fra 2013 er i orden.

Det sker, efter at parterne i forårets overenskomstforhandlinger måtte opgive at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.

Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

* For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

* Men som det er i dag, er læreres og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.

* Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018.

* I stedet er nedsat en kommission, der se nærmere på lærernes vilkår frem mod næste forhandlinger i 2021.

* En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes i typer af arbejdstid - for eksempel på forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.

* Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse på bekostning af flere undervisningstimer.

* Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.

* Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

* Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.

* Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.

* Desuden er der en række andre bestemmelser i loven. For eksempel betales lærerne 14 timers løn per døgn, når de er på lejrskole.

* I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven.

Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.

/ritzau/