Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er søndag morgen over 160.000. I det seneste døgn har USA registreret knap 2000 coronarelaterede dødsfald.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande og den værst ramte by i øjeblikket, New York City, der har nedjusteret sit samlede dødstal.
Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 søndag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.
Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 lørdag og 24 timer frem.
Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
* USA: 38.903 døde i alt (11,9). 1849 døde på 24 timer (-53,2 procent).
* Italien: 23.227 døde i alt (38,5). 482 døde på 24 timer (-16,2 procent).
* Spanien: 20.639 døde i alt (44,0). 637 døde på 24 timer (-7,3 procent).
* Storbritannien: 15.464 døde i alt (23,2). 888 døde på 24 timer (+4,8 procent).
* New York City: 13.157 døde i alt (156,6). (Dødstallet er nedjusteret fra 13.202 lørdag morgen).
* Tyskland: 4538 døde i alt (5,5). 186 døde på 24 timer (-38,0 procent).
* Sverige: 1511 døde i alt (14,8). 111 døde på 24 timer (+65,7 procent).
* Danmark: 346 døde i alt (6,0). 10 døde på 24 timer (-33,3 procent).
* Hele verden: 160.706 døde i alt (2,1). 6497 døde på 24 timer (-35,0 procent).
Kilde: Johns Hopkins University.
/ritzau/