Et telefonopkald, der lige skal besvares eller et møde, der holdes, mens salaten indtages.
Knap halvdelen af akademikerne i den offentlige sektor fortsætter ofte eller altid deres arbejde og sløjfer frokostpausen.
Det viser en ny undersøgelse gennemført af Dansk Magisterforening blandt 1.460 af foreningens medlemmer ansat i det offentlige, skriver Ugebrevet A4.
47 procent svarer i undersøgelsen, at de ofte eller altid arbejder i deres frokostpause, mens blot 18 procent holder deres reelle pusterum til daglig.
Formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, mener, det er problematisk, at så mange af de ansatte ikke tager den pause, de har brug for.
- Vi vil gerne undgå stress og mistrivsel på arbejdet. Derfor er det vigtigt, at der er en pause. Det handler helt grundlæggende om, at der skal være et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til at arbejde i flere år, siger Camilla Gregersen.
Betændt emne
Om de offentligt ansattes frokostpause fortsat skal regnes som arbejdstid er et betændt emne forud for forhandlingerne om nye overenskomster i 2018. I dag gælder det, at de ansattes pause er betalt, men reglerne er skruet sammen således, at de i så fald skal 'stå til rådighed' for deres arbejdsgiver.
- Jeg håber, det maner til eftertanke i Moderniseringsstyrelsen (statens 'personalekontor', red.) om, hvilket pres der er på medarbejderne, og hvilken dedikation de har til arbejdet, inden Moderniseringsstyrelsen skruer bissen på og går efter den betalte frokostpause, siger Camilla Gregersen.
Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, peger på, at 'stå til rådighed'-kravet i frokostpausen er mere essentielt i nogle faggrupper end andre.
- Man kan forestille sig, at for eksempel sygeplejersker eller læger bliver nødt til at have deres walkie-talkies på sig, tændt, når de spiser frokost, hvis nu der er et akut tilfælde, siger Nana Wesley Hansen.
Undersøgelsens deltagere fra Dansk Magisterforening sidder typisk i offentlige kontorjob.
- Det er nok sværere at forestille sig, hvad denne akademikergruppe laver i frokostpauserne, som er akut. Og det er så det, de prøver at dokumentere nu, tilføjer Nana Wesley Hansen.
Personalegode eller overenskomst?
Moderniseringsstyrelsen, som har arbejdsgiveransvaret for alle statsligt ansatte, har tidligere udtalt, at de statsansattes frokostpause er et personalegode. Derfor sender styrelsen bolden videre til de enkelte lokale ledelser at lade det være op til dem, om de 30 betalte minutter skal inddrages eller ej.
- Som vi har været ude at sige flere gange nu, så har Moderniseringsstyrelsen ingen intentioner om at afskaffe den betalte spisepause. Betalt spisepause bygger for hovedparten af de statsansatte på en lokal kutyme på den enkelte arbejdsplads, og en eventuel opsigelse er et lokalt anliggende. Jeg er i øvrigt ikke bekendt med, at der er nogen, der har opsagt kutymen om betalt spisepause, siger Linda Nordstrøm Nissen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.
Der er opstået en hårdknude mellem arbejdsgiverne på det offentlige område og fagbevægelsen forud for overenskomstforhandlingerne til næste år.
Tallene i undersøgelsen vidner derfor om et nyt argument til debatten fra lønmodtagernes side, fortæller Nana Wesley Hansen:
- Tallene her er et argument for, at det ikke kan betale sig at fjerne den halve times frokost og få frigjort tid og oprette nye stillinger, da disse mennesker alligevel reelt set sidder og arbejder. Så skal det arbejde i så fald blot udføres af andre, siger hun og tilføjer:
- Modsat mener arbejdsgiverne, at det ikke er en rettighed erhvervet i overenskomsten, men nærmere et personalegode på linje med massage.