Danske politikeres kamp mod social dumping støder på grund, hver gang sagen er til debat i EU.
For EU-politikere fra lande som Polen, Ungarn og Letland vil under ingen omstændigheder være med til at begrænse deres landsmænds adgang til lukrative arbejdsmarkeder som det danske.
Dermed er der ringe udsigt til, at danske politikere får held til at løse de problemer, der ellers plager den danske fagbevægelse.
"Hvis østeuropæerne får en fornemmelse af, at man vil holde dem ude, så blokerer de for det. Det vil de ikke finde sig i," siger Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.
Han er ofte uenig med sine østeuropæiske kolleger, selv dem fra hans egen socialdemokratiske gruppe.
'Social dumping' er en 'sejr'
En af dem er ungarske Kinga Göncz, der også er tidligere ungarsk udenrigsminister.
"Det er en sejr for både arbejdstageren og værtslandet, når en østeuropæer tager til andre steder i Europa for at arbejde," siger hun.[pagebreak]
En sejr for østeuropæeren, fordi han får job, og en sejr for værtslandet, fordi det får arbejdskraft, mener Kinga Göncz.
Øst-vest-konflikt
Også SF's Emilie Turunen har haft sammenstød med sine østeuropæiske kolleger.
"Det er et problem, at der er en øst-vest-konflikt på dette område. De lande, der modtager arbejdskraft udefra, taler om 'social dumping' og 'underbydelse', mens østeuropæerne holder på deres ret til fri bevægelighed," siger hun.
Hun påpeger, at konflikten mellem politikere fra øst- og vest-lande også findes internt i de politiske grupper i parlamentet.
DF: Kræv arbejdstilladelse
En af de politikere, der går efter at begrænse østeuropæernes ret til at arbejde i Danmark, er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt:
”Vi skal slå langt hårdere ned på ulovlig arbejdskraft fra østlandene. Vi bør overveje at genindføre krav om arbejdstilladelse, indtil der er styr på tingene,” siger han.
Morten Messerschmidt foreslår, at kravet om arbejdstilladelse skal gælde for østeuropæiske statsborgere som for eksempel polakker og bulgarere.
- I 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Estland, Letland og Lithauen.
- I en overgangsperiode fra 2004 og frem til 2009 kunne Danmark og andre gamle medlemslande stille særlige krav om arbejds- og opholdstilladelse til arbejdstagere fra de nye medlemslande.
- Men siden 2009 har de nye medlemmer haft fri adgang til det danske arbejdsmarked, hvilket også er tilfældet for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien, der blev optaget i EU i 2007.