Beskæftigelsen har stort set kun bevæget sig én vej siden 2013, nemlig opad.
Opsvinget i dansk og international økonomi har bragt det danske arbejdsmarked i en situation, hvor flere brancher ikke kan skaffe de specialister, de har brug for.
Alligevel er lysten til at vedtage nye arbejdsmarkedsreformer på Christiansborg ikke særligt stor, og det undrer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank Cepos.
Han har gennemgået de seneste mange års reformer og er nået frem til, at man i perioden fra 2014 og frem til 2017 kun har skaffet 6200 ekstra hænder gennem nye reformer.
I perioden fra 2009 og frem til 2013 sørgede regelændringer på arbejdsmarkedet årligt for at skaffe mere end 10.000 i beskæftigelse.
- Det er et ærgerligt paradoks, at reformiveren reduceres i takt med, at manglen på arbejdskraft vokser.
- Det burde da være nemmere at gennemføre reformer af dagpenge, kontanthjælp og efterløn i perioder, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor det er nemmere for de berørte dagpengemodtagere at finde et job, siger han.
Mads Lundby Hansen foreslår i den forbindelse selv blandt andet en reduktion af dagpengeperioden fra 2 til 1 år som en effektiv måde at få 22.300 flere i beskæftigelse på, hvis beregningerne holder stik.
Men de lavthængende frugter findes ikke. De har i hvert fald en pris, siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
- Selvfølgelig kan man gå videre med de forslag, som Cepos lægger frem, men så bliver det et andet arbejdsmarked, end vi har i dag.
- Så piller man ved den flexicurity-model, vi kender, der både giver fleksibilitet for arbejdsgiverne og et sikkerhedsnet for lønmodtagerne.
- Hvis man gennemhuller den ved eksempelvis at forringe dagpengene, vil lønmodtagerne pakke sig ind og have mere beskyttelse i deres job, siger han.
Lars Andersen pointerer desuden, at allerede vedtagne reformer vil øge det såkaldte arbejdsudbud de næste mange år.
Han mener til gengæld, at regeringen bør gøre en ekstra indsats for, at flere uddanner eller efteruddanner sig.
- En sjettedel af de unge har ingen uddannelse, når de er midt i 20'erne. Men det løser man ikke ved at reducere kontanthjælp eller dagpenge, hævder Lars Andersen.
De to økonomer er derfor enige om, at indsatsen for at øge det såkaldte arbejdsudbud kunne være bedre.
- Det ville være godt, hvis mangel på arbejdskraft også kunne være en brændende platform. Det er den ikke.
- Det ses også ved den nylige skattereform, der kun øger arbejdsudbuddet med 1350 personer, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/