For nyligt beordrede den ny ledelse i TDC al kunst hevet ned af væggene i telegigantens ejendomme og efterfølgende sat til salg.
Selv hævder TDC, at kunstsalget blot skulle finansiere en helbredsforsikring til medarbejderne.
Vrøvl, mener kritikerne. Den opsigtsvækkende beslutning var tværtimod endnu et led i planen om at ribbe TDC for værdier og dermed forgylde de nye ejere – fem udenlandske kapitalfonde under navnet NTC, Nordic Telephone Company.
»Salget af TDC er en tragedie,« lyder det fra en af de mest højrøstede kritikere, Poul Nyrup Rasmussen (S).
Fra sin nuværende plads i Europa-Parlamentet kæmper den tidligere statsminister en indædt kamp mod, hvad han ser som en af tidens største trusler mod velfærdssamfundet: Kapitalfondene. En slags meget aggresive investeringsfonde, der over hele kloden overtager firmaer for at få mest muligt afkast. Og som altså også opkøber selskaber i Danmark.
»TDC kunne være blevet en af Nordeuropas største televirksomheder. I stedet blev selskabet opkøbt af en kapitalfond, tømt for værdi og belånt til op over begge ører. På to måneder trak man 40 milliarder kroner ud af selskabet. Aldrig tidligere er en virksomhed blevet tømt for så mange penge på så kort tid. Det er danmarkshistoriens største lovlige selskabstømning,« siger Poul Nyrup Rasmussen.
Grådige fonde
Han har arbejdet i årevis på sin nye bog I grådighedens tid om de myteomspundne kapitalfonde, der i de senere år har stået bag opkøb af hæderkronede danske virksomheder som TDC, ISS og Silvan. Hvem er de? Og hvor forsvinder alle milliarderne fra de virksomheder, de overtager, hen?
Han har måske ikke fundet de endelige svar. Men arbejdet har i hvert fald bekræftet ham i troen på, at kapitalfonde udgør en trussel mod velfærdssamfundet.
»For kapitalfondene går grådigheden og egeninteresserne altid forud for virksomhedens og samfundets,« siger Poul Nyrup Rasmussen.
»Med deres metoder går samfundet glip af enorme skatteindtægter, der kunne have finansieret velfærd, uddannelse og forskning,« siger han og opremser kapitalfondenes gunstige indretning:
Kræver lovgivning
For det første betaler kapitalfondene og de virksomheder, de opkøber, stort set ikke skat. Det skyldes, at kapitalfondene optager enorme lån i de virksomheder, de opkøber. Derved sikres store rentefradrag, der kan trækkes fra i virksomhedernes indtægter.
Derudover er de fleste kapitalfonde indrettet som såkaldte kommanditselskaber, der ikke i sig selv er skattepligtige og desuden ikke er underlagt samme krav om åbenhed og gennemsigtighed som eksempelvis aktieselskaber.
»Og endelig har kapitalfondene et ønske om kortsigtet gevinst. Det betyder, at de ikke har en interesse i at lede virksomhederne ansvarligt og bæredygtigt. Mindre overskudsgivende dele sælges fra eller nedlægges, og det koster arbejdspladser – igen til skade for samfundet,« siger Nyrup, der i bogen langer ud efter kapitalfondenes metoder.
Når en fond har opkøbt en virksomhed, tømmes den for værdi: Egenkapitalen kanaliseres ud, virksomheden belånes tungt, bygninger og mindre rentable dele sælges fra, og langsigtede investeringer i eksempelvis forskning droppes. Efter typisk tre til syv år sælges selskabet videre med stor fortjeneste for kapitalfonden.
»Vi kan ikke nøjes med at appellere til fondenes moral. Der skal lovgivning til. Kapitalfondene skal underlægges samme krav om åbenhed som alle andre virksomheder, så man kan se, hvor overskuddene ender. Og det skal ikke være lovligt for fondene at krybe i skattely i Luxembourg eller andre lande,« siger den tidligere statsminister.
TDC afviser
I en udtalelse afviser TDC s koncernchef, Jens Alder, Nyrups bekymringer.
»Poul Nyrup Rasmussen tager fejl, når han siger, at kapitalfondene vil forsømme at investere langsigtet i TDC s tele-kommunikationsnet,« siger han.
»Sandheden er, at TDC med vores nye strategi øger investeringerne i Danmark,« siger Jens Alder, der afviser, at frasalget af ejendomme og datterselskaber er udtryk for selskabstømning:
»Vi fokuserer på det, vi er bedst til – telekommunikation i Danmark og Norden. Derfor sælger TDC sine ejendomme for i stedet at blive lejer. Derfor har vi også solgt udenlandske selskaber til nye ejere, hvor de passer bedre ind i strategien,« siger Jens Alder, der også hævder, at de seneste års fyringer af ansatte udelukkende er et »vilkår i telebranchen.«
Teleselskabet TDC blev sidste år solgt under stor mediebevågenhed til fem udenlandske kapitalfonde i selskabet Nordic Telephone Company (NTC).
Kapitalfondene sikrede sig kun 88 procent af aktierne, da en række mindretalsaktionærer nægtede at accaptere NTC s bud.
Den daværende TDC-direktør, Henning Dyremose, opfordrede aktionærerne til at acceptere NTC s bud. Da Dyremose efter salget gik af, belønnede NTC ham med 100 mio. kr.
Flere kritikere har påpeget, at Dyremose umuligt kan have været loyal over for de tidligere aktionærer med udsigten til en milliongevinst ved et salg.
NTC sidder i dag med tilstrækkeligt mange aktier til at have fuld råderet over TDC. Den ny ledelse er allerede i fuld gang med at frasælge TDC s ejendomme og datterselskaber og derved tømme TDC for værdier.