Fire ud af ti lønmodtagere, der har oplevet større forandringer på jobbet, mener, at ledelsen håndterede forløbet dårligt. 

Det fremgår af en ny, omfattende kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø fra hovedorganisationen FTF, som repræsenterer 450.000 lønmodtagere.

Ifølge den nye undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden COWI har udført for FTF, har over halvdelen - 54 procent - af de danske lønmodtagere inden for de seneste to år oplevet større forandringer som flytninger, lukninger, udlicitering, sammenlægninger eller fyringsrunder.

Blandt medlemmer af FTFs medlemsforbund er det 59 procent, der har haft større forandringer inde på livet. Det er især lønmodtagere i job, hvor de har myndighedsopgaver og forvalter lovgivning, der giver ledelsen dumpekarakter for håndteringen af forandringerne. Blandt socialrådgivere, politifolk og ansatte i Skat svarer 56 procent, at ledelsen var dårlig eller meget dårlig til at stå i spidsen for processen.

LÆS OGSÅ: Pres på socialrådgivere: 'Jeg var simpelthen ved at dø af stress'

Men også lærere, sundhedspersonale, it-folk og ansatte i finanssektoren har oplevet chefer, der ikke formåede at lede forandringer til topkarakter. I disse faggrupper svarer 40 procent, at ledelsens præstation var dårlig eller meget dårlig.

Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor regeringen netop har meddelt, at knap 3.500 statslige job skal flyttes til provinsen. Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, ser med stor alvor på lønmodtagernes signaler:

- Forandringer er med til at lægge pres på medarbejderne, og det kan generere et dårligt arbejdsmiljø. Vi hører om medarbejdere, der ikke oplever, at de bliver involveret nok, og at det belaster arbejdsmiljøet, siger Bente Sorgenfrey.

Hun medgiver, at information om udflytning af statslige arbejdspladser ikke kan præsenteres, før den politiske beslutning er truffet. 

- Det er klart, men når beslutningen er truffet, skal man være hurtig til at informere personalet og tage en grundig dialog med hver enkelt medarbejder. Det er et kæmpe arbejde, men nødvendigt, siger FTF-formanden.

I Ledernes Hovedorganisation kalder arbejdsmiljøchef Lars Andersen forandringer 'en integreret del af det danske arbejdsmarked'.

-Og heldigvis for det, pointerer han.

LÆS OGSÅ: Kæmpe pres på betjente og socialrådgivere: "Hårde og belastende job"

Men at fire ud af ti kalder ledelsens håndtering af forandringerne for 'dårlig' eller 'meget dårlig' er ikke tilfredsstillende:

- Vi kan og skal blive bedre til at inddrage både ledere og medarbejdere, så vi sikrer ejerskab til forandringerne. Hvis der er mistillid og uklarhed, skaber man modvilje. Og når der er modvilje, går man ikke med i forandringerne, og så bliver resultatet dårligere, siger Lars Andersen. 

Han hæfter sig dog samtidig ved, at deltagerne i den nye undersøgelse er blevet bedt om at forholde sig til blandt andet flytninger, lukninger og fyringer: 

- Det er som udgangspunkt noget, der har en potentiel negativ konsekvens. Hvis der er uklarhed om, hvor man er på vej hen, og den nærmeste leder trækker på skulderen, så bliver man selvfølgelig utryg, siger Lars Andersen og pointerer, at der også er mange forandringer, som 'bliver gennemført enormt godt'.

Men forudsætningen for, at forandringer lykkes, er, at medarbejderne oplever, at deres faglighed bliver inddraget, mener Rikke Thomsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Stat. Det sker blot ikke altid, erfarede hun, da hun skrev en ph.d.-afhandling om statsansattes arbejde og faglighed.

- Problemerne opstår, når forandringer gennemføres med så stor hyppighed og hastighed, at man ikke standser op og forholder sig til mulige konsekvenser af forandringerne, for meningen i arbejdet og for de værdifulde relationer, der støtter den gode løsning af opgaverne, siger Rikke Thomsen.

Hun nævner også, at teknologien - og ikke arbejdet i praksis - ofte får lov at styre. For eksempel når det bliver besluttet, at ny teknologi skal overtage arbejde, som administrativt personale tidligere tog sig af. Og det så viser sig, at ikke alle er lige fortrolige med det nye og stadig spørger de administrative kolleger til råds. Det skaber ifølge Rikke Thomsen arbejde, der er usynligt.

- Der er vedtaget en teknologibegejstring, man ikke må gå op imod. Men man går jo ikke imod, blot fordi man gerne vil kvalificere en udvikling, siger Rikke Thomsen.

I FTF opfordrer formand Bente Sorgenfrey medarbejdere, der står over for forandringer på jobbet, til at søge mest mulig indflydelse: 

- Det er vigtigt, at man som medarbejder tør være risikovillig. Man skal ikke læne sig tilbage, men være opmærksom på, hvilke kompetencer man mangler til det næste job. Det har man selv et ansvar for at gøre opmærksom på, siger Bente Sorgenfrey. 

Godt 9.600 medlemmer af FTF-forbund har deltaget i undersøgelsen. Dertil kommer besvarelser fra godt 1.800 danskere i gruppen 'lønmodtagere generelt'.