Digitale løsarbejdere

Nye tal afslører: Deleøkonomien er gået i stå i Danmark

Deleøkonomien med Airbnb, GoMore og andre tjenester står i stampe. Det viser nye tal. Deleøkonomien rummer store muligheder, men det er ikke sikkert, den nogensinde vokser sig stor i Danmark, vurderer to eksperter.
Deleøkonomiske tjenester som Airbnb og GoMore boomer samlet set ikke i Danmark. Nye tal tyder på, at tjenesterne overordnet set står i stampe.
Deleøkonomiske tjenester som Airbnb og GoMore boomer samlet set ikke i Danmark. Nye tal tyder på, at tjenesterne overordnet set står i stampe. Foto: Scanpix / Ólafur Steinar Gestsson

Virksomheder som Airbnb og GoMore bliver ofte omtalte i medierne. Men de og andre deleøkonomiske tjenester er langt fra blevet hverdag for alle danskere. Udbredelsen af deleøkonomien i Danmark står i stampe. Det viser nye tal. 

Kun 13 procent af danskerne har inden for de seneste seks måneder brugt penge på en deleøkonomisk tjeneste. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. 

I 2016 var det 12 procent af danskerne, der havde brugt en deleøkonomisk tjeneste, viser en undersøgelse, som Dansk Erhverv lavede i januar 2017. 

Danskerne har endnu ikke taget deleøkonomien til sig for alvor. Men den kan gå hen og blive stor i Danmark engang, vurderer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i banken Nordea.

- Men det kræver nok, at nogle opfinder et eller andet, der virkelig fænger. Noget der gør livet lettere og mere bekvemt. Man kan så håbe, at det bliver nogle danskere, siger hun.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Vil ikke dele med fremmede

Da Ann Lehmann Erichsen i september 2016 fik undersøgt, hvor mange danskere, der havde deltaget i deleøkonomien, var tallet 12 procent. I 2014 var andelen i en tilsvarende undersøgelse 3 procent. Altså en kraftig stigning. Blandt andet på grund af Ubers indtog i Danmark. Med de nye tal ser fremgangen ud til at være bremset. 

Ann Lehmann Erichsens undersøgelse viser også, at deleøkonomien er et storby-fænomen, og at det primært at unge og lavtlønnede, der benytter sig af den. Hver fjerde dansker kunne aldrig finde på at deltage i deleøkonomien.

- Hvis man har en lejlighed, et sommerhus eller en sejlbåd, så er det langt fra sikkert, at man har lyst til at dele det med fremmede. Man gider ikke komme hjem efter en udlejning til et bombet lokum, eller hvor der er ridser i bordpladen, siger Ann Lehmann Erichsen, og fortsætter:

- Man vil ikke have, at hjemmet er en banegård. Det skal være ens private helle. Og der er mange danskere især folk over 40 år, som har råd til at have den holdning.

Vil vi dele med hinanden?

Det er ikke sikkert, at deleøkonomien nogensinde bliver folkeeje i Danmark, vurderer foredragsholder og forfatter om deleøkonomi Claus Skytte.

- Det kan være, at vi er for rige i Danmark til, at vi gider arbejde for småpenge. Vi har et af verdens bedste sociale sikkerhedsnet, og vi har det jo godt, siger Claus Skytte, og fortsætter:

- Hvis der kommer et opsving igen nu her, og vi skal til at høre Nik & Jay igen, og børnene skal til at gå med Louis Vuitton-skoletasker, hvorfor fanden skulle vi så dele med hinanden?

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at se deleøkonomi i Danmark som noget normalt før om fire år. Eller måske aldrig.

Regeringen ventes til efteråret at komme med en strategi for deleøkonomi i Danmark. Strategien har til den tid været næsten to år undervejs.

Regeringen mener, at deleøkonomi skal fremmes, fordi den ifølge regeringen skaber vækst og velstand. 

Læs Avisen.dk's tema om deleøkonomi her.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.