Anette Prehn er sociolog, prisvindende videnskabsformidler og tidligere formand i Det Nationale Stresspanel under regeringen. Hun er forfatter til over tyve bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring, præstation og mental sundhed.
Hun beskriver sig selv som “videns-iværksætter” og er på en mission for at bringe vigtig forskningsmæssig viden ud til den brede befolkning på en måde så alle kan være med.
Hun har skrevet bogen "Hjernevenner” og med den, ønsker Anette Prehn at hjælpe især børn og unge til at forstå, hvad der egentlig foregår i hjernen bl.a. i sociale situationer og i forbindelse med læring.
De syv kapitler i “Hjernevenner” berører emner som blandt andet hjernens evne til at se tingene fra flere sider, søvnens påvirkning af hjernen, hvordan man kan ændre sit selvbillede og hvordan man kan træne sin hjerne til at tænke kreativt og ud af boksen. Anette Prehn kommer desuden omkring Amygdala, som er det center i hjernen, der bliver aktiveret, når vi oplever angst og frygt, og hvordan man kan gøre Amygdala til en ven i hverdagen fremfor at lade sig styre af dens reaktioner.
85.000 eksemplarer allerede solgt
Hvis du har hørt titlen før er det fordi ”Hjernevenner” tidligere har været ude som syv selvstændige minibøger. Minibøgerne bliver brugt i blandt andet psykiatrien, hos Forsvaret, i kommuner, skoler og institutioner landet over og er solgt i mere end 85.000 eksemplarer. På grund af succesen – og for at imødekomme boghandlere, biblioteker og mange læseres ønske om en samlet bog – udgives minibøgerne nu som ét værk.
Med bogen har Anette Prehn et vedkommende opråb.
- Vi gør børn fortræd – og det kunne så let være anderledes, mener Anette Prehn. - Bogen er en mental førstehjælpsbog til børn og unge. Indholdet afslører dog også, hvor hjerneklodsede miljøer vi i dag lader børn og unge vokse op i, konstaterer Prehn, der bl.a. peger på problemet i, at mange voksne ikke aner, hvad hjernens spilleregler er.
- Vi skal gøre os mere umage med at kommunikere og spille sammen med børn på måder, der bygger dem op, i stedet for at lade dem løbe panden mod en mur igen og igen. Det burde være forbudt at problematisere børns adfærd og sende dem til udredning og efterfølgende diagnosticering uden først at have spurgt, om de lever i tilnærmelsesvist hjernesmarte rammer. Ellers er det dér, vi skal sætte ind. Børnenes ”uregerlige” hjerner kan være i fuld gang med at adlyde de voksnes hjerneklodsede sprog, siger forfatteren.
Køb bogen her