Det samlede danske kølebehov anslås til at være cirka 9.500 GWh køleenergi og 6,8 GW kølekapacitet, og ifølge analysen vil det være økonomisk fordelagtigt at udbrede fjernkøling til knap halvdelen af behovet, nemlig 4.200 GWh køleenergi og 2.4 GW kølekapacitet.

Hvis dette potentiale udnyttes med fjernkøling, kølemaskiner og køleakkumuleringstanke, som alternativ til individuelle køleløsninger, ligger der og venter en samfundsbesparelse på cirka 10 mia. kr.

- Køleplanen viser, at der er betydelige storskalafordele ved fjernkøling i typiske erhvervsområder, som reducerer det samlede investeringsbehov i kølekapacitet. Dertil kommer fordelen ved at lagre varme og kulde for at optimere samproduktionen af køl og varme i forhold til de fluktuerende elpriser og værdien af overskudsvarmen. Fjernkøling kan således bidrage betydeligt til at effektivisere energien i bygningerne og i fjernvarmen, siger Anders Dyrelund, markedschef i Rambøll.

- Planen her viser igen, hvor vigtigt det er at tænke på tværs af siloer i energisystemet for at finde synergier, der kan gøre den grønne omstilling omkostningseffektiv. De økonomiske besparelser er til at tage og føle på, og kommer hele det danske samfund til gode, siger Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet og fortsætter:

- Ligesom der er stor-skala og komfortmæssige fordele ved fjernvarme, ja så er der det også for køling, der hvor kølebehovene samlet er store nok. Fjernkøling kan øge integrationen mellem el, varme og køling og give flere tangenter at spille på. Fjernkøling giver også god mening i Danmark på det lange 2050 - det viser IDAs Energivision 2050, hvor vi har brugt anbefalingerne i Køleplan Danmark.

Fjernkøling og fjernvarme hænger sammen

Hos Dansk Fjernvarme ser man gode muligheder i at give fjernvarmeselskaberne mulighed for at udbrede fjernkøling.

- Fjernvarmeselskaberne kan se mange synergier i at håndtere både fjernvarme og -køling, da de tekniske komponenter er nært beslægtede, og arbejdet med at håndtere ledningsnet ligger i forlængelse af det arbejde, selskaberne allerede i dag udfører, siger Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, der samtidig opfordrer politikerne til at kigge på potentialet:

- Hvis vi skal indfri det store og lovende potentiale for fjernkøling i Danmark, så kræver det at kommunerne og fjernvarmeselskaberne får hjemmel i lovgivningen til at planlægge og udbygge med fjernkøling, lyder det fra Kim Behnke.

Mens det i Danmark i dag blot er 4 pct. af kølebehovet, der dækkes med fjernkøling, har Sverige henover de seneste 20 år udbygget på området, så mere end 40 pct. af behovet i dag kommer fra netop fjernkøling.

Udvalgte konklusioner fra analysen:

Samlet besparelse for samfundet ved en 4 pct. diskonteringsrente: 10 mia. kr.

Samlet besparelse for forbrugerne ved en 4 pct. diskonteringsrente: 13 mia. kr.

Derudover ligger en væsentlig værdi i et reduceret pladsbehov i bygningsareal samt et betydeligt jobpotentiale, da fjernkøleprojekter har en markant andel af lokal arbejdskraft til ledninger, grundvandskøling, lagertanke, store kølemaskiner og varmepumper, som i høj grad produceres af danske virksomheder, mens de individuelle anlæg har en større importandel til mindre kølemaskiner.

Behov for ændret lovgivning

For at indfri potentialet for fjernkøling herhjemme er det nødvendigt med visse justeringer af lovgivningen, herunder:

At give kommunerne opgaven med at planlægge for fjernkøling, som det kræves i EU-direktiverne således, at fjernkøling ligesom fjernvarme bliver en integreret del af kommuneplanlægningen. Det kan eksempelvis ske ved, at der reserveres plads til fjernkøleanlæg i tætte stationsnære områder, da fjernkøling til kontorbyggeri, institutioner og butikscentre naturligt går hånd med kollektiv transport i byudviklingen.

At sikre, at alle fjernvarmeselskaber, herunder kommunalt ejede selskaber får lige adgang til at udbygge med fjernkøling og fjernvarme og kan få kommunegaranterede lån for projekter, der er godkendt iht. Varmeforsyningsloven med deraf følgende krav til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi.

At gøre det muligt for alle byudviklingsselskaber at sikre 100 % tilslutning for ny bebyggelse til nye fjernkølenet, der etableres efter hvile-i-sig-selv-princippet for at udnytte, at fjernkøle-net er et naturligt monopol, som kan sikre kølekunderne de lavest mulige priser.

At indrette prisbestemmelserne, så fjernvarmeselskaber får mulighed for at tilbyde kunder fjernkøling til konkurrencedygtige priser på kommercielle vilkår, (i lighed med muligheden for at sælge el på markedet på kommercielle vilkår) og dermed sikre størst mulig gevinst for varme- og kølekunder som helhed.

At indrette skattelovgivningen, så den fremmer en samfundsøkonomisk udnyttelse af energien og undlader at gøre selskaber skattepligtige, når de beviseligt hviler i sig selv på lang sigt til glæde for forbrugerne.