Det er klart, at kærlige forældre gerne vil skåne deres børn for modgang i livet.
Men hvis børn lærer modgang at kende som små - i de skalaer, som børn bevæger sig i - så kan det blive nemmere for dem at håndtere modgang senere i livet.
Og hvis børn skal lære at holde fast, når de møder udfordringer, selv når det bliver krævende og hårdt, så er der visse ting, forældre ikke skal sige.
Det fortæller Sofie Münster, der er indehaver af nordicparenting.dk og bogaktuel med "Kærlighed er ikke nok", der handler om at ruste børn til livet.
- Den fejl, man kan komme til at lave, er at signalere til barnet, at de vanskeligheder, de står i lige nu, er noget permanent, siger hun.
Det kan være små sætninger som at sige til barnet, at "man kan ikke være god til det hele" eller "du gjorde dit bedste", som kan gøre noget helt andet end at trøste et barn, der ikke kan få hul på en skoleopgave.
- Sådan nogle sætninger signalerer, at barnet ikke kan opnå mere her, og så kan de jo lige så godt lade være med at prøve, fortæller Sofie Münster.
Det er heller ikke en god idé at drage konklusioner på barnets vegne.
"Matematik er nok ikke noget for dig" eller "du har nok for meget krudt bagi til at sidde stille" er begge sætninger, som lagrer sig og giver barnet en udvej fra noget, der er svært.
I sin bog slår Sofie Münster flere gange på tromme for, at forældre kan hjælpe deres børn bedst på vej ved at fokusere på proces frem for resultat.
- Det kan være svært, for tit ser vi jo først barnets tegning, når den er færdig, og så er automatsvaret ofte at rose den, selv om vi slet ikke ved, om barnet har gjort sig umage, siger hun.
I stedet for ros anbefaler hun, at man viser interesse. Bed barnet fortælle om tegningen. Har de gjort noget anderledes, end de plejer, var det svært undervejs, og har de gjort sig umage?
- Børn kan godt lide at blive rost, men fundamentalt så efterspørger de bare, at vi ser dem. At vi interesserer os for dem og engagerer os i det, der betyder noget for dem, forklarer Sofie Münster.
Så når voksne roser for at bygge barnets selvtillid op, så er det en spejling af, hvordan vi giver og får anerkendelse. Men ros for resultater underminerer barnets præstation for at nå dertil.
Selv hvis man har et rigtig dygtigt barn, der nemt løser problemer, er det ikke tilrådeligt at rose dem for, hvor nemt de har ved matematik eller stavning.
For så kommer de til at forbinde det at være klog med at levere en lille indsats.
- Uanset om de har let eller svært ved tingene, så er det indsatsen, der skal roses. Hold øje med, hvad du ser dem gøre, og ros dem for at prøve flere gange eller for at bede om hjælp, siger Sofie Münster.
Fakta: Løs ikke barnets udfordringer for dem
- Lad være med at tage over, så snart barnet møder modstand.
- Hold igen med mærkater og konklusioner, der giver barnet frikort til at trække sig fra udfordringen.
- Drop de lange forklaringer, men tilbyd barnet hjælp, hvis de går helt i stå. Ros dem, hvis de selv beder om hjælp.
- Ros barnet for at prøve igen, for at koncentrere sig eller blive ved, selv om noget er svært.
- Undgå at rose barnet automatisk. Har de gjort sig umage? Hvis ikke, kan det også være helt fint. Man må gerne have en dårlig dag, hvor man hellere vil ud og lege.
Kilde: Sofie Münster "Kærlighed er ikke nok".
/ritzau fokus/