Mandag starter retssagen om Farvergade, der skal afgøre om København Kommune er skyldig i discount-aktivering eller offer for Arbejdsmarkedsstyrelsen fejltolkningen af loven.
”Vi ser meget frem til at få sagen afgjort,” siger direktør i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Thomas Thellersen Børner.
Det er Københavns Kommune, der har stævnet Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Sagen kort
Kort fortalt handler sagen om, hvorvidt kommunen retmæssigt har modtaget refusion for aktiveringstilbud til københavnske arbejdsløse tilbage i 2008-2009.
I 2010 fastlog Arbejdsmarkedsstyrelsen, der hører under beskæftigelsesministeriet, at Københavns Kommune havde brudt loven og snydt tusindvis af ledige for den rigtige hjælp i et jobcenter i Farvergade.
Det centrale stridsmål handler om, hvorvidt reglerne dengang krævede, at den arbejdsløse konkret havde 25 timer om ugen i kommunens aktiveringstilbud, for at kommunen kunne få de 65 procent refusion på omkostningerne, som de har fået.
390 millioner blev til 60 millioner
I Københavns Kommune mener man, at det er tilstrækkeligt, at aktiveringstilbuddene sammensættes af dels noget fremmøde, dels en aktivitet uden for aktiveringstilbuddet – eksempelvis hjemmearbejde.
Sidste år barberede kommunen omkring 330 millioner kroner af det oprindelige tilbagebetalingskrav, fordi de kunne dokumentere, at størstedelen af de arbejdsløse rent faktisk havde befundet sig 25 timer om ugen i kommunens aktiveringstilbud.
Derfor er der altså de resterende 60 millioner kroner, der er i spil i retssagen - samt spørgsmålet om, om kommunen uberettiget modtog disse refusionskroner for aktiveringstilbud, hvor de arbejdsløse ikke var på aktiveringsaktiviteterne 25 timer om ugen.
”Den handler om, hvorvidt der er fremmødekrav eller ej,” siger Thomas Thellersen Børner om retssagen.
Styrelsen fastholder kritik
Det har ikke været muligt at få et interview med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Avisen.dk har derfor ikke haft lejlighed til at stille spørgsmål om sagen.
Men i et skriftligt svar fastholder kontorchef Vibeke Dalbro, at aktiveringstilbuddene ikke var berettiget til den høje refusion, man modtog.
"Københavns Kommune har anlagt sag imod os, fordi vi i modsætning til kommunen ikke finder, at et tilbud, som altovervejende består i jobsøgning på egen hånd, opfylder betingelserne i loven om at være opkvalificerende til arbejdsmarkedet,” skriver Vibeke Dalbro og fortsætter:
”Kommunen kunne derfor ikke få 65 procent refusion fra staten for at have foretaget en sådan opkvalificering, men alene 35 procent. Det er nu op til landsretten at tage stilling til dette spørgsmål. Det afventer vi nu.”
Tab, vind eller prøv igen
Der er tre mulige udfald af sagen, mener man i Københavns Kommune:
Den kan naturligvis tabes eller vindes. En tredje mulighed er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen får sagen tilbage til fornyet vurdering, hvis Københavns Kommune får ret i deres kritik af Arbejdsmarkedsstyrelsen håndtering af sagen.
Københavns Kommune mener nemlig, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har ”forsømt sig mod en række forvaltningsretslige grundregler”.
”De startede med at sige, at de ville hæve 390 millioner kroner uden at undersøge noget som helst. Kravet til os var så, at vi skulle dokumentere fra sag til sag for at få vores egne penge tilbage,” siger Thomas Thellersen Børner og fortsætter:
”Derfor handler sagen om noget meget principielt – om forholdet mellem stat og kommune – og det kommunale selvstyre.”
Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke svaret på denne kritik, fordi det ikke var muligt at få et interview.