Skal man være spærret inde på et jobcenter for at være 'aktiveret' som ledig?
Ikke nødvendigvis, siger Københavns Kommune. Men Arbejdsmarkedsstyrelsen forlangte alligevel tilskuddet til de lediges understøttelse tilbage, fordi de efter reglerne skulle opholde sig minimum 25 timer om ugen på jobcenteret.
Det gjorde de ret i, siger Højesteret, som netop har sat punktum i den såkaldte Farvergade-sag.
Det betyder, at Københavns Kommuner efter en årelang kamp må vinke farvel til de 60 millioner kroner, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilbageholdt i tilskud til kommunens aktivering.
Dommen vækker ærgrelse i Københavns Kommune.
“Vi tager naturligvis afgørelsen til efterretning. Sagen var meget principiel for kommunerne og KL. Nu er sagen afgjort, og det er tid til at se fremad. Sagen er fra 2010 og har ikke nogen konsekvenser for ledige københavnere,” siger Kaj Ove Christiansen, der er direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Principiel sag for kommunerne
Sagen rækker langt ud over København, fordi det handler om muligheden for give arbejdsløse den form for aktivering, som kommunen selv skønner bedst.
Det betyder, at kommuner fremover konsekvent vil lade aktivering foregå ved fremmøde på jobcenteret mindst 25 timer om ugen.
Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) støttet Københavns Kommune gennem den langstrakte retssag.
Kontorchef Karsten Thystrup fra KL understreger, at sagen ikke havde været nødvendig, hvis staten havde været bedre til at skære deres regler ud i pap.
”Nu er det sidste ord sagt i denne sag, og KL tager Højesterets dom til efterretning. Det giver dog stof til eftertanke, at reglerne i mellemtiden er blevet præciseret, så den fortolkningstvist, som nu er afgjort, ikke kan opstå igen i en ny kommune," siger han.
Sagen startede, da Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010 forlangte 390 millioner kroner tilbage, som Københavns Kommune ifølge styrelsen uberettiget havde fået udbetalt i tilskud.
Årsagen var et aktiveringsprojekt i 2008 og 2009 på jobcenteret i Farvergade, hvor kommunen havde fået udbetalt 'høj refusion' på 65 procent af udgifterne til de ledige.
Mens reglerne forlangte, at de ledige skulle opholde sig minimum 25 timer om ugen på jobcenteret, kunne de nøjes med halvanden times møde med en jobkonsulent om ugen.
Resten af tiden brugte de derhjemme på at søge job.
Fremmødekrav kan ikke gradbøjes
Det lykkedes Københavns Kommune at få nedsat refusionskravet fra 390 til 60 millioner kroner, men kommunen tabte både sagen i byretten og Østre Landsret.
Nu har Højesteret så afgjort, at det daværende fremmødekrav på 25 timer om ugen ikke kan gradbøjes.
"Københavns Kommune havde derfor ikke ret til at få refunderet 65 procent af kommunens udgifter til kontanthjælp og starthjælp til de ledige, som deltog i projekterne," skriver retten i dommen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (den tidligere Arbejdsmarkedsstyrelse) siger om dommen:
"Vi kan konstatere, at dommen flugter med vores forståelse af lovgivningen og landsrettens dom," siger kontorchef Søren Tingskov.