Civilstyrelsen skuffer nu igen 176 par, der vil sagsøge staten for grundlovsbrud, hvis de får fri proces.
Parrene mener, at det er i strid med Grundloven, at staten siden 2014 har pålagt samlevende at forsørge hinanden, hvis den ene halvdel bliver arbejdsløs og ender på kontanthjælp.
Siden april 2014 har de ventet på svar, og de kommer til at vente lidt endnu.
LÆS OGSÅ: Vupti! Ankestyrelsen gør ulovlige sager lovlige
Civilstyrelsen har nemlig udskudt beslutningen om fri proces for anden gang.
- Da sagen blev indbragt for Civilstyrelsen med henblik på at opnå bevilling til fri proces, blev søgsmålsgruppen stillet i udsigt, at det "kun" ville tage seks-otte måneder. Der er nu gået dobbelt så lang tid, og det er meget utilfredsstillende, siger Christian Danvill, der er en af initiativtagerne til retssagen mod staten.
I starten af maj undskyldte Civilstyrelsen over for Avisen.dk og mente, at de 176 par ville få svar inden for fire-fem uger. Nu - i midten af juli - er svaret det samme. Civilstyrelsen oplyser, at der vil gå mindst fire uger mere, før parrene får en afklaring.
Ifølge Civilstyrelsen skyldes forsinkelsen, at der er mange sager, og at denne sag "ikke er så ligetil".
Sag kan koste millioner
Christian Danvill siger, at Civilstyrelsen gentagne gange har påstået, at sagen er kompliceret. Men det er en urimelig og tynd undskyldning, lyder det.
- Vi mener, at den lange sagsbehandlingstid skyldes politiske årsager, og at sagen reelt er blevet lagt i en syltekrukke uden bagkant på tidshorisonten, hvilket er meget ubetryggende, siger han.
Omkostningerne ved at føre sag mod staten kan løbe op i millioner, hvis borgerne taber og skal betale statens udgifter til Kammeradvokaten. Derfor er det vigtigt for søgsmålsgruppen at få fri proces.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Ankestyrelsen tilgiver kommuner for lovsjusk
Gruppen består af par, der er ramt af arbejdsløshed, så de vil ikke tage hul på sagen, før de ved med sikkerhed, at der er penge til det.
Borger: Hvor stopper forsørgelsespligten?
Meget er sket, mens parrene har ventet.
Under finanslovsforhandlingerne sidste år besluttede SR-regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti at afskaffe de omdiskuterede regler med virkning fra januar 2016.
LÆS OGSÅ: Lang næste til kærestepar: Verfes væk med klagefrist
Og hvem vil køre sag om regler, der ikke findes mere?
Men Christian Danvill insisterer på, at sagen er vigtig. Fordi flere partier fra blå blok gerne vil genindføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende, og fordi princippet ifølge ham vil kunne bruges på andre velfærdsområder.
LÆS OGSÅ: Søren om kærestepenge: Vi har ikke bollet siden Prinsesse Diana døde
Han mener, at der er en risiko for, at et politisk flertal for eksempel vil kunne pålægge kærestepar at betale for deres forældres og svigerforældres plejehjem. Det er en aktuel sag, der kan få vidtrækkende konsekvenser langt ind i fremtiden, lyder det.
- Kardinalpunkterne i sagen er jo særdeles vigtige at få fastslået. Er det i strid med Grundloven, at staten pålægger nogen midlertidig forsørgerpligt over for tredjepart? Kan borgere i det danske samfund forvente at få pålagt forsørgerpligten over andre borgere? spørger han.
Gensidig forsørgelsespligt for samlevende blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.
Reglerne betyder, at hvis den ene i et samlevende par modtager kontanthjælp, har den anden pligt til at forsørge vedkommende – ligesom hvis parret var gift.
Reglerne blev indfaset med halv virkning i 2014. De skulle indføres med fuld virkning den 1. januar i år. I stedet blev reglerne afskaffet som en del af årets finanslov, og ordningen kører videre på halv kraft i 2015.
Gensidig forsørgelsespligt for samlevende afskaffes den 1. januar 2016.