Over et års ventetid. Så længe har en gruppe på 176 mennesker ventet på svar på, om de får fri proces til en sag mod Staten.
Gruppen mener, at det er i strid med Grundloven, at samlevende er blevet pålagt at forsørge hinanden, hvis den ene kommer på kontanthjælp.
Nu har Civilstyrelsen undskyldt, og lovet dem svar snart.
Men på grund af den lange ventetid, når loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende at blive afskaffet, inden sagen er afgjort.
- Ventetiden på at få bevilliget fri proces er et kæmpe problem. Især i sager mod det offentlige, siger Line Barfod, der er advokat for gruppen.
Sagsomkostningerne ved at føre sag mod Staten kan løbe op i millioner, hvis man taber og skal betale Statens udgifter til Kammeradvokaten.
Gruppen bag søgsmålet består af par, hvor den ene er på kontanthjælp, så de har ikke kunnet starte sagen før de vidste, om de kunne få dækket udgifterne.
Forsørgelsespligt er genopstået flere gange
Som en del af forliget om Finansloven i efteråret besluttede regeringen, SF og Enhedslisten, at forsørgerpligten skal stoppe næste år til 1.januar.
Alligevel mener gruppen og deres advokat Line Barfod, at sagen skal føres til ende.
- Det handler dels om det konkrete i, at de skal have de penge tilbage, de har mistet på grund af lovgivningen. Og forhåbentlig kan vi få så klar en afgørelse, at ingen igen vil forsøge at indføre det, siger Line Barfod.
Hun henviser til, at Folketinget i 2002 sidestillede samlevende par med ægtefæller. Dengang drejede det sig om starthjælpen, men efter kritik trak Claus Hjort Frederiksen (V) reglen tilbage og beklagede, at den var i strid med grundloven.
Der er udvalgt fire danske par, hvis sager skal køre som konkrete sager. De kommer fra Jammerbugt, Herning, Faurskov og Faaborg-Midtfyn.
Kontorchef i Civilstyrelsen Astrid Mavrogenis siger, at det er beklageligt, at det har taget så lang tid.
- Nogle sager tager lang tid, fordi de er komplicerede. Det er tilfældet i denne sag, siger Astrid Mavrogenis.
Hun håber, at der kommer en afgørelse indenfor fire til fem uger, men kan ikke love noget.
Krænkelse af ejendomsretten
Christian Danvill er en af initiativtagerne til sagen. Han er selv på kontanthjælp på grund af en kronisk øjensygdom.
Han mener, sagen handler om meget mere end spørgsmålet om kontanthjælp.
- Det drejer sig om ejendomsrettens ukrænkelighed. Kan man pålægge borgere at forsørge andre, uden de har givet deres samtykke? Det kan man også bruge til andre formål. Så kan man pålægges at betale voksne børns hospitalsudgifter eller ens forældres plejehjem, siger han.
Gifte par har hele tiden skullet forsørge hinanden. Men Christian Danvill mener, det er fejlagtigt, at man har ligestillet gifte og ugifte par.
For ægteskab indebærer også arveret, fælles formue, fælles gæld og fælles skattefradrag. Mens man i et kæresteforhold ikke har adgang til hinandens ejendom.
- Et ægteskab er en samlet pakke, mens loven om gensidig forsørgelse kun tager en lille del ud, så man lige præcis skal forsørge sin samlever, når vedkommende er på kontanthjælp. Staten bruger kontanthjælpsmodtageren som en trojansk hest til at få adgang til lønmodtagerens formue og lønindtægt, siger han.