Mistanke om problemer med Novo Nordisks nye insulinprodukter sendte tirsdag medicinalselskabets aktier til tælling på Københavns Fondsbørs. Efter dagens handel havde Novo Nordisk tabt 6,9 procent af selskabets værdi.
Det skyldes ifølge analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen, at der er bekymringer i markedet for, om Novo Nordisk nye insulinprodukter vil få problemer med at blive godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse på et møde den 8. november.
- Man tolker, at data i dokumenterne peger mere mod en forsinkelse end en godkendelse. Der er der nogen, som kører en case på, og derfor ser vi en forholdsvis stort fald i Novo lige nu. Det er primært udlandet, der sælger, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.