Musene tager typisk broen fra Sverige. Trisser over i små kolonner, før de ser sig om og slår sig ned. Edderkopperne kommer oftere med toget fra Sydeuropa. De spinder sig fast mellem vognene og hopper af lige før Malmø Station. Så kravler de i skjul mellem stenene.

Og så er der billerne. De sniger sig om bord på drivtømmer fra enten Sverige eller Danmark, sidder tålmodigt og vugger i bølgerne, inden de glider i land på grusstranden.

Hvis man er pattedyr, fugl eller insekt – for eksempel sæl, måge, sommerfugl eller edderkop – har man helt sikkert hørt om Peberholm: En kunstig ø midt på øresundsforbindelsen anlagt for otte år siden med adgang forbudt for mennesker. Lynhurtigt vokset til et paradis for flora og fauna og et 12 kvadratkilometer stort laboratorium for biologerne:

Som Øresundsbroens egen af slagsen, Hans Ohrt. Han er stolt af projektet:

»Vi havde aldrig regnet med, at der ville komme så mange forskellige arter. Men vi har lært, at naturen ikke er kræsen, og at den godt kan finde ud af at indtage en kunstig ø,« siger han og tilføjer, at man indtil videre har opdaget 500 forskellige arter af biller og sommerfugle herude. Nogle sjældent set i Danmark før.

Hans Ohrt peger ud over Peberholms vestvendte mark, som er en mærkelig blanding af hede og grusbane. Her yngler et hav af forskellige måger og gæs, men også de sjældnere brogede kålsommerfugle og aftenpåfugle – og en lille brun tudseart – har fundet vej til øen.

Ligesom i Sydeuropa

Og så er der selvfølgelig den giftige edderkop. Indvandret fra det sydlige Europa, på størrelse med en tokrone og øens attraktion, hvis man spørger biologerne. Hans Ohrt finder den lille sag under et par varme sten og lader den kravle rundt på sin hånd. Om han ikke er bange?

»Nej. Jeg har egentlig araknofobi, men så længe den holder sig fra mit ærme, går det nok,« siger han.

Selv blomsterne herude har dramatiske og eksotiske navne. Her er blå slangehovedblomster og gule, bidende stenurter. Over dem svæver vrede måger, hvis skrig kun afbrydes af lyden fra det prustende DSB-tog i baggrunden.

Jorden er fugtig det ene sted og hård som beton det andet. Grus, ler, småsten og mudder i en mærkværdig flad blanding, som får avisens islandske fotograf til en anelse vemodigt at udbryde:

»Det er som at være hjemme.«

Men Peberholm er pæredansk. Øen var faktisk tænkt som en praktisk hjælp til Øresundsbroen, men inden indvielsen besluttede man at lave den til et dyre- og plantehelle.

»Måske var det sporene fra Storebæltsbroen, der skræmte. Her fik man lynhurtigt en dårlig sag i befolkningens øjne, fordi man var med til at ødelægge naturen. Derfor fik ønsket om at gøre Peberholm et naturområde også hurtigt medvind,« forklarer Hans Ohrt. Så sætter han hånden ned på en af de varme sten og lader øens giftige indbygger kravle ned mellem de varme sten. Her føles det åbenbart lige så behageligt som i Sydeuropa.