Kinas indflydelse er voksende, men trods klodens næststørste forsvarsbudget har Kina indtil nu ikke været del af Natos strategiske overvejelser.
Det er slut nu. Onsdag, når Natos 29 stats- og regeringschefer mødes nord for London for at markere 70-året for forsvarsalliancen, er Kina på programmet.
Det fortæller Natos generalsekretær før topmødet.
- Kina har ikke tidligere været på programmet. Men vi har nu indset, at Kinas større indflydelse har stor betydning for alle allierede.
- Der er nogle muligheder. Men der er også udfordringer, sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag i forbindelse med et mindre møde før selve topmødet.
Kina kan med missiler nå mål i både Europa og USA. At de 29 allierede i Nato retter fokus på Kina betyder dog ikke, at man eksempelvis er på vej til at rykke ind i Det Sydkinesiske Hav, som er et aktuelt omstridt område.
Kina har ifølge USA opstillet militære våben i området, blandt andet missiler til at sænke skibe, jord-til-luft missiler og elektronisk udstyr til at sabotere elektronisk kommunikation.
Kina har bygget på meget små øer og klippeskær.
- Det handler ikke om at flytte Nato til Det Sydkinesiske Hav. Men Kina kommer tættere på os. Vi må bare forstå, at det har konsekvenser for os.
- For første gang har vi anerkendt, at vi må se på det sammen. Vi skal ikke skabe en ny fjende. Men vi skal tale om det, siger Stoltenberg.
Forsvarsalliancen blev etableret i 1949, da den kolde krig var på vej, og dengang var der én fjende: Sovjetunionen.
Siden det kommunistiske sovjetstyre kollapsede i 1990, har Nato i de senere år rettet fokus mod en række andre regioner og trusler.
- Kina er efter USA næststørst i verden med hensyn til forsvarsudgifter, og landet har på det seneste demonstreret nye evner - herunder atomvåben, siger Stoltenberg, da han ankommer til topmødet nord for London.
/ritzau/