Danmark spenderer langtfra den pose penge på forsvaret, som Nato-landene har en fælles målsætning om.
Men den danske forsvarsminister, Peter Christensen (V), afviser under et topmøde i Warszawa, at de andre lande i alliancen møder ham med skuffede blikke.
At de gerne vil have mere fra Danmark, er der dog ingen tvivl om.
- Jeg tror, at der bliver kigget forventningsfuldt på mig, siger Peter Christensen.
Ifølge Natos skøn bruger Danmark 1,17 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret. Dermed er der langt op til de to procent, som landene i alliancen for to år siden blev enige om som målsætning med frist i 2024.
- Økonomi er et stort diskussionsemne. Mit indtryk er, at der er store forventninger til Danmark. Men der er også forståelse for, at vi har de her femårige forsvarsforlig, siger Peter Christensen.
Regeringens ambition er, at der skal ske en realvækst i forsvarets budget.
- Men jeg kan ikke sige noget om omfang, siger Peter Christensen. Han begrunder ønsket med, at der er sket en ændring af den sikkerhedspolitiske situation.
Især de baltiske lande føler en øget trussel fra Rusland, som for et par år siden annekterede Krim i Ukraine.
Danmark vil sende et bidrag på op mod 200 soldater til Estland, der sammen med Litauen og Letland har fået et Nato-løfte om massiv forstærkning fra alliancens medlemmer.
Fra dansk side er der ifølge ministeren tale om et "let motoriseret kompagni".
- Der er så ikke tale om kampvogne, uddyber Peter Christensen, som ikke kan komme det nærmere.
Danske soldater skal på rotation i Estland i perioder af et halvt år. Britiske og franske styrker skal også sendes til Estland.
- Når det bliver Estland, er det først og fremmest på grund af vores tætte samarbejde med briterne, siger forsvarsministeren.
/ritzau/