Tyrkiet truer fortsat med at blokere Natos vedtagelse af en forsvarsplan for Østeuropa, mens stats- og regeringscheferne onsdag har sat sig til arbejdsbordet ved et topmøde nord for London.
Natos generalsekretær havde et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tirsdag aften, og han føler sig overbevist om, at man alligevel kan nå til enighed.
- Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning på revideringen af forsvarsplanen. Jeg har også drøftet sagen med Erdogan i aftes, og der arbejdes på det, mens vi taler, siger Stoltenberg før mødet.
Forsvarsplanen omfatter de baltiske lande og Polen. Tyrkiet har ikke som sådan noget imod planen.
Men tyrkerne er rasende over, at de øvrige lande ikke vil tilslutte sig at kalde den kurdiske gruppe YPG en terrororganisation.
Det nægter Nato-landene.
Kurderne agerede frontsoldater for de vestlige styrker i Syrien, da man bekæmpede Islamisk Stat. Statsminister Mette Frederiksen (S) slog tirsdag fast, at Danmark ikke kommer til at følge Tyrkiets ønske.
Alles opbakning til alliancen er intakt, lyder budskabet fra den britiske premierminister, Boris Johnson, da han ankommer til topmødet på The Grove, der ligger 25 kilometer nordvest for London.
- Der er langt mere, der forener os, end der splitter os, siger Johnson.
Tyrkiet blev upopulær i forsvarsalliancen, da landet i efteråret indledte en offensiv mod kurderne i det nordlige Syrien. Det skete, efter at USA delvist trak sig fra regionen.
Især Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har kritiseret det. Det fik ham til at tale om alliancens "hjernedød" i et interview med magasinet "The Economist".
Tyrkiet, der er en stor militærmagt set med Nato-briller, har også gjort sig upopulær på grund af et våbenindkøb.
Tyrkerne har investeret i forsvarssystemet S-400 hos fjenden Rusland. Det gør man ikke ustraffet i Nato. Det har blandt andet medført, at USA holder Tyrkiet ude af et program for kampflyet F-35.
/ritzau/