Danske håndværkere, rengøringsfolk og anlægsgartnere har udsigt til ordentlig løn og mere arbejde for det offentlige.
I hvert fald har næsten samtlige af landets kommuner nu vedtaget at bruge arbejdsklausuler.
Dermed har de på papiret minimeret risikoen for offentligt finansieret løndumping og unfair konkurrence fra billig udenlandsk arbejdskraft.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Kommunernes Landsforening har foretaget i forbindelse med økonomiaftalen med regeringen.
"Vi har nu et billede, hvor det er meget få kommuner, som ikke bruger arbejdsklausuler. Vi vil ikke sætte navne på, men det er så småt et tal, at man næsten kan gætte, hvem det er," siger kontorchef Karsten Thystrup.
Småøer halter efter
Arbejdsklausuler betyder, at offentlige myndigheder stiller krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold, når de indgår kontrakt med private firmaer.
Ifølge Avisen.dk's oplysninger er det nu kun landets allermindste kommuner, som ikke bruger arbejdsklausuler.
Læs også: Gæt en ø: Her har de stadig ikke arbejdsklausuler
Læsø og Fanø sender så få opgaver i udbud, at det endnu ikke har været relevant, oplyser repræsentanter fra kommunerne.
Langeland, Ærø og Samsø har dog alligevel indført det - bare for en sikkerheds skyld.
Læs også: Fyn indfører kædeansvar: Slut med løndumping
Kommunernes brug af arbejdsklausuler har i de seneste år vejet tungt på den politiske dagsorden - ikke mindst ved efterårets kommunalvalg.
I landets største fagforbund 3F vækker det glæde, at kommunerne nu næsten kan melde fuldt hus.
"Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at sætte hele udfordringen med social dumping på dagsordenen og skabe nogen værn mod misbrug fra arbejdsgiveres side," siger formand Per Christensen.
3F: Politik skal følges af handling
3F-formanden understreger, at den største opgave stadig venter kommunerne.
"En ting er at have formuleret nogen arbejdsklausuler og en strategi, noget andet er at følge op og have kontrol med, om de overholdes. Nu er der lavet poltik på området, nu skal der også handling bag, og det bliver alt andet lige den vanskeligste øvelse," siger Per Christensen.
Det er lovpligtigt for staten at bruge arbejdsklausuler. Ved de seneste to års finanslovsforhandlinger har Enhedslisten forgæves stillet krav om, at de også skal tvinges igennem i regioner og kommuner.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen er godt tilfreds med, at det nu sker på kommunernes eget initiativ.
"Det er altid bedst, når tingene bliver indført ad frivillighedens vej. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de her kommuner også føler stærkere for at få det gjort ordentligt, fordi det ikke bare er noget, de er blevet pålagt at gøre," siger han.
Enhedslisten vil kræve kontrol
Enhedslisten mener dog ikke, at kommunernes initiativ gør yderligere diskussion om arbejdsklausuler overflødig.
"Vi vil da alligevel tillade os at tage lidt af æren for det pres, som er blevet lagt på kommunerne. Det er rigtig godt, at der nu er en principbeslutning de fleste steder, men det næste er, at de skal sikre sig kontrol og muligheden for at håndhæve ansvaret over for den enkelte entreprenør," siger Finn Sørensen, der er ordfører for social dumping.
Regeringen har sammen med SF og Enhedslisten netop vedtaget et cirkulære, som skal gøre det nemmere at anvende arbejdsklausuler.
Arbejdsklausuler betyder, at der stilles krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår i de kontrakter, der indgås med private virksomheder, der for eksempel skal bygge eller gøre rent for kommunen.
Kædeansvar betyder, at en hovedentreprenør også kan holdes ansvarlig, hvis klausulerne ikke overholdes blandt underentreprenører.
- Læsø: Ikke formelt vedtaget, fordi kommunen i kraft af dens størrelse udliciterer få opgaver. I forbindelse med et større planlagt anlægsprojekt forventes det dog, at der stilles krav om arbejde på overenskomstsvarende vilkår.
- Fanø: Har ikke drøftet arbejdsklausuler, fordi der ikke har været større anlægsprojekter.