Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Når debatten om afskaffelse af kongehuset ruller, støder jeg som republikaner altid ind i det samme spørgsmål: Hvad skal komme i stedet for det kongehus og den styreform med konstitutionelt monarki, som vi har i dag?
Dette spørgsmål meldte sig således også på banen efter mit seneste indlæg her på Avisen.dk, hvor jeg i anledning af Dronning Margrethes 50-års jubilæum argumenterede for at afskaffe kongehuset.
Jeg forstår godt, hvorfor så mange stiller spørgsmålet, og selvom det i mine øjne er udtryk for en systemblindhed, vil jeg alligevel gerne svare på det. For det er et afgørende og vigtigt spørgsmål at forholde sig til i den proces, der skal gøre Danmark til en republik.
Hvordan en sådan republik kan tage sig ud er der mange bud på. Det er nemlig kun 43 ud af verdens omtrent 200 lande, som er monarkier. Resten er i reglen republikker, så der er masser af inspiration at hente til fremtidens danske republik.
Lad det være sagt med det samme: Ikke alle republikker er eksempler til efterfølgelse, men dette gør sig jo også gældende for de nuværende monarkier, der tæller forfærdelige regimer som f.eks. Saudi-Arabien.
Derfor er det fordummende for debatten at antage, at en dansk republik ville resultere i en leder som f.eks. USA’s tidligere præsident Donald Trump eller Syriens nuværende præsident Bashar al-Assad.
Vi er ikke USA, og vi er ikke Syrien, og derfor giver det ikke mening at udråbe “Vil du have en Trump? Eller en Assad?!”, hver gang jeg og andre republikanere blander os i debatten.
Uanset hvad kan man jo sige, at det skønne ved at have en præsident er, at man kan udskifte ham ved næste valg, hvis han viser sig at være en idiot. Forudsat, at man lever i en demokratisk velfungerende republik, altså.
I en debat, hvor skræmmeksempler som Trump og Assad så ofte bliver hevet frem, er det nyttigt at have nogle gode eksempler at referere til også.
95% valgte monarkiet fra
Her er Vigdís Finnbogadóttir et sandt pragteksempel på en god præsident, der formåede at samle befolkningen og på fin, ceremoniel vis repræsentere sit land uden at blande sig i den politik, som landets andre folkevalgte i skiftende regeringer tog sig af.
Og så er hun endda fra Island, et land som i 1944 med et overvældende flertal på 95 procent af befolkningen valgte det danske monarki fra og sprang ud som selvstændig, demokratisk republik.
Vigdís Finnbogadóttir kom til som Islands fjerde præsident i 1980 og blev siddende helt indtil 1996. Hun var verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident, og opnåede massiv popularitet i den islandske befolkning.
Så massiv var Finnbogadóttirs popularitet, at hun ved et valg i 1988 fik hele 94,6 procent af stemmerne. Ved flere andre valg havde hun ingen modkandidater, hvilket også kan ses som yderligere cementering af hendes popularitet.
Samtidig arrangerede hun et afgørende møde mellem USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov i 1986 i et forsøg på at få de to parter i Den Kolde Krig til at tale bedre sammen, ligesom hun bl.a. også var en formidabel kulturel ambassadør for Island og landets kulturarv.
Jeg vil vove den påstand, at Dronning Margrethe ikke ville kunne nå Vigdís Finnbogadóttir til sokkeholderne som demokratisk valgt præsident. Men det må jo komme an på en prøve.
Uanset hvad er det vigtigt at hive eksempler som Island og Finnbogadóttir frem for at udvide referencerammen i debatten om kongehuset herhjemme. Den er nemlig, som det er i dag, utroligt snæver - og det gør, at de fleste danskere slet ikke kan forestille sig, at vi skulle kunne eksistere uden vores kongehus.
Svaret er heldigvis, at selvfølgelig kan vi det. Island viser vejen, og vi bør følge trop.
Når kongehuset en dag er afskaffet, er spørgsmålet selvfølgelig om, vi overhovedet behøver et ceremonielt statsoverhoved i form af en præsident i fremtidens republik. Det vil i sagens natur skulle være op til folket.
Hermed er i hvert fald lidt inspiration til, hvordan republikken Danmark kan tage sig ud. Jeg håber, at det kan give stof til eftertanke og vække til debat om Danmarks styreform. Det er en vigtig debat, som vi desværre forsømmer.
Claes Kirkeby Theilgaard er chefredaktør for mediet Indblik.dk Foto: Privat