Billeder af en hest med dybe sår på halsen er gået viralt på de sociale medier, og nu erkender Molslaboratoriet, et Naturhistorisk Museum på det sydlige Djursland, at de har begået fejl. Det fortæller TV2 Østjylland.
Hesten fik sit GPS-halsbånd op over det ene øre, hvilket betød, at halsbåndet satte sig fast. Molslaboratoriet fortæller selv, at halsbåndet har siddet forkert nogle dage, men at man har fulgt situationen i samråd med dyrlæger.
Nu beklager museet dog, at man selv besluttede at gå udenom dyrlægens anbefalinger og lade hesten gå henover weekenden uden at få fjernet halsbåndet.
- Vi beklager, at dyret har fået sårene. Vi har ikke handlet i ond vilje, men vi har ikke fået taget de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, siger Bo Skaarup, der er museumsdirektør hos Naturhistorisk Museum, til TV2 Østjylland.
- Vi må desværre erkende, efter afmonteringen af GPS-halsbåndet, at halsbåndet har siddet længere tid på hoppen end dyrevelfærdsmæssigt rimeligt. Det beklager vi dybt!, siger Bo Skaarup.
Hesten gik rundt med det gnavende halsbånd i flere dage, og resultatet er tydeligt. (Foto: Øxenholt Foto)
Hesten blev mandag bedøvet og fik fjernet det gnavende halsbånd. Billederne af hesten er efterfølgende blevet delt hundredvis gange, og ifølge TV2 Østjylland er mange på de sociale medier skeptiske over for dyrevelfærden på stedet - trods museets forsikring om, at man har rådført sig med dyrlæger.
De udsatte heste i Mols Bjerge var også i marts genstand for en debat, hvor flere frivillige dyreværnsforeninger talte om, at hestene var udsat for dyremishandling.
Molslaboratoriet afviste dengang alle anklager, og et besøg fra Fødevarestyrelsen havde tidligere i marts ikke givet grundlag for at rejse kritik af hestenes trivsel.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.