En god kollega siges at være guld værd. Og en god kollega af samme etnicitet er en lønnedgang på otte procent værd.
En ny undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed netop har offentliggjort, sætter kroner og øre på diskriminationen på det danske arbejdsmarked.
På trods af mange års indsats for at sikre bedre integration på arbejdsmarkedet viser undersøgelsen, at 44 procent foretrækker at arbejde sammen med en person af samme etnicitet som dem selv. For en fjerdedel er trangen til at se en kollega af samme hudfarve i øjnene så stærk, at de villigt giver afkald på otte procent af lønnen.
Omsat til virkeligheden betyder det, at en middellønnet ansat med en årsindtægt på 400.000 kroner vil ofre 32.000 kroner for at slippe for en kollega af anden etnicitet.
Muhammed fravælger Michael
Resultaterne er baseret på et økonomisk eksperiment udført af professor Jean-Robert Tyran fra Wiens Universitet og forsker Morten Hedegaard fra Københavns Universitet.
Uden at vide, at de deltog i et eksperiment, er en gruppe gymnasieelever af både etnisk dansk og muslimsk herkomst blevet rekrutteret til at pakke breve på akkord.
Første dag foregik alene, men derefter blev deltagerne præsenteret for en liste med navne og fik besked på at vælge en person, de fremover skulle arbejde sammen med.
Valget af en person med anden etnicitet medførte højere løn. Alligevel valgte 44 procent af danskerne at pege på et andet dansk navn, mens 33 procent af de muslimske deltagere foretrak en kollega med samme etnicitet.
Således foretrak Michael at arbejde sammen Martin, mens Muhammed hellere ville pakke brede med Hassan.
25 procent viste sig villige til at gå ned i løn og accepterede i gennemsnit en lønnedgang på otte procent til gengæld for frit kollegavalg.
"Det er helt ny viden, at vi får sat kroner og øre på diskrimination," siger Rockwool Fondens forskningschef Torben Tranæs.
Tal chokerer
Så uanset skåltaler og gode intentioner om et fordomsfrit arbejdsmiljø, viser de tørre tal, at viljen til at diskriminere afhænger af, hvor stor indflydelse det har på lønchecken.
Integrationsminister Søren Pind (V) finder det bekymrende, hvis danskere og indvandrere gør sig umage for at uindgå hinanden på arbejdsmarkedet.
"Men det er værd at notere sig, at der er tale om et eksperiment. Jeg tvivler på, at diskriminationen er stigende ude i den virkelige verden. Andre undersøgelser viser i hvert fald, at færre udlændinge føler sig diskrimineret i dag end tidligere," skriver han i en mail til Avisen.dk.
Også arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er paf over den manglende tolerance, som undersøgelsen udstiller.
"Ifølge andre undersøgelser er danskerne blevet mere tolerante. Så det her er overraskende tal. Det undrer mig virkelig, at viljen til at diskriminere er så voldsom," siger professoren fra Aalborg Universitet.
Men ifølge arbejdsmarkedsforskeren skyldes modviljen mod kollegaer af anden etnicitet ikke nødvendigvis racistiske fordomme.
"Det handler nok mere om utryghed på det mest banale plan. En manglende tillid til, at man kan finde ud af at snakke sammen og få arbejdet til at glide," siger Flemming Ibsen.
Intuitiv diskrimination
Foreningen Nydansker, der arbejder for integration på arbejdsmarkedet, tager undersøgelsens resultater med sindsro.
"Undersøgelsen afspejler, hvordan deltagerne tror, at de slipper nemmest og mest hyggeligt om arbejdet" siger direktør Torben Møller-Hansen.
Han mener, at holdningerne til kolleger af anden etnicitet har ændret sig positivt. Men at undersøgelsen afspejler, at deltagerne vælger intuitivt.
"Vi er godt klar over, at vi skal spise sundt, men hånden griber alligevel intuitivt ned i chipsskålen, når vi ikke tror, at nogen kigger," konstaterer han.
Diskrimination truer samfundsøkonomien
Undersøgelsen viser dog også, at valget af kollega ikke påvirker produktiviteten. De etnisk blandede arbejdspar i eksperimentet fik således pakket lige så mange breve som alle andre.
Flemming Ibsen mener dog, at undersøgelsens resultat tegner negativt for integration på arbejdsmarkedet.
"Hvis den her stemning er så fremherskende, som undersøgelsen antyder, bliver personalepolitikken på de enkelte arbejdspladser i en eller anden grad afstemt herefter. Og det betyder mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet som helhed, hvilket vil få negativ indflydelse på vækst og samfundsøkonomi."
- Et antal gymnasieelever med danske eller muslimske navne er blevet rekrutteret til at pakke breve på akkord.
- Deltagerne ved ikke, at de deltager i et eksperiment.
- De skal arbejde sammen to og to, og får valget mellem at arbejde sammen med en person med dansk eller muslimsk klingende navn.
- De opnår højere løn ved at vælge en partner med anden etnicitet end dem selv.
- Kilde: Økonomisk eksperiment udført for Rockwool Findens Forskningsenhed af professor Jean-Robert Tyran fra Wiens Universitet og Morten Hedegaard fra Københavns Universitet.