Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.
1001 GODE HISTORIER har vi ramt i dag. Det er en milepæl i Landsforeningens af Væresteders kampagne ”Den Gode Historie”. Jeg er glad for den store opmærksomhed, kampagnen har fået, og for hver eneste historie, vi har modtaget. Tak til alle, der har bidraget.
I stakken af gode historie kan man læse om Betina, der lige har afsluttet sin akademiuddannelse i socialpædagogik på University College Syd. Hun fik 12 for sit speciale. Man kan også læse om Bo, der på femte år arbejder på et redningsfartøj på Nordsøen. Om Even fra Esbjerg, der har færdiggjort en HF og er gået i gang med en uddannelse som pædagog, samtidig med at han har haft overskud til at stable et nyt idrætsprojekt på benene for socialt udsatte. Eller om Karina, der er på vej til uddannelse, og som er underviser og instruktør. Eller om Dennis fra København, der er uddannet maskinmekaniker og som på tredje år arbejder i offshorebranchen som rigger.
BETINA ER TIDLIGERE STOFMISBRUGER og har været stoffri i næsten fire år. Bo har haft et svært alkoholmisbrug, han har levet på gaden, haft alvorlige depressioner og været i psykiatrisk behandling. Even har været i behandling for sit stofmisbrug og har afsonet en fængselsdom. Karina har været hjemløs og været hårdt ramt af et stofmisbrug, som hun har overvundet. Dennis har et langt misbrug bag sig, heraf 20 år på hårde stoffer. Dennis arbejder målrettet på at afvikle sin gæld. I dag er han ude af RKI, gælden til SKAT er afviklet, og 1. januar 2019 har han afviklet den sidste gæld til banken. En halv million kroner er løftet af et par skuldre, der har båret mere end de flestes.
De mange historier vidner om en stålsat, personlig vilje. Om mod. Og om håb om et bedre liv. De vidner også om en livskraftig stædighed, der kan tage pusten fra enhver i det såkaldte normale Danmark. Historierne og kampagnen har lært os, at både vendepunkt og værested starter med ’v’. Det ved vi nu blandt andet fordi, en overvejende del af de gode historier fremhæver værestedets og fællesskabets betydning for vendepunktet og bestræbelsen på at fastholde en rigtig og god beslutning om et bedre liv.
JEG SYNES, DET AFTVINGER RESPEKT. Og derfor bliver jeg også så trist, når den politiske debat og mediernes jagt på den dårlige historie gang på gang mistænkeliggør udsatte menneskers reelle vilje til at gøre noget ved deres problemer. Håbet om et bedre liv trods alle odds er sårbart og lider stor skade hver eneste gang, det tales ned. Uanset om det tales ned af politikere, frontmedarbejdere eller mennesker, som hænger fast i et had til deres egen familie og opvækst. I den forgangne uge har vi set, hvordan en enkeltstående dårlig (og muligvis utroværdig) historie kan bruges som et redskab til at tale håbet og det sociale hjælpearbejde ned. Hvorfor er det, at en dårlig og muligvis utroværdig historie fra Karinas barndom tilsyneladende har større vægt og gennemslagskraft end 1001 gode historier?
Vores 1001 historier viser, at håbet eksisterer selv hos de mest udsatte, og at det nytter at skabe rammer for positive forandringer for socialt udsatte. Og de 1001 historier bør blive et redskab til at tale socialt udsattes kamp for et bedre liv op.
Jeg vil i hvert fald ikke længere bruge tid på at diskutere med sortseere, som er i tvivl om, det nytter at gøre en kvalificeret indsats for at hjælpe socialt udsatte. Jeg vil meget hellere bruge min tid og mine kræfter på at holde håbet i live for de mennesker, som har brug for det. Det er nemlig i mine øjne vejen til flere vendepunkter. Det er der, de næste 1000 gode historier skal skabes.
PÅ SAMME MÅDE SOM SOCIALT UDSATTE har brug for, at der er mennesker omkring dem, der tror på, at de kan finde vejen til et bedre liv, har de dygtige mennesker, som arbejder med at skabe rammerne for forandringen, brug for, at vi som samfund tror på dem og investerer i dem.
Samfundsøkonomisk giver det god mening, og menneskeligt er gevinsten kolossal, hvis det ellers stadig er gangbar mønt. For mig er de 1001 fortællinger et inspirationskatalog med tyngde. Her er masser af indsigt i hjælpesystemets kringelkroge, i vendepunktets genetik og i de ofte upåagtede frivillige netværks enorme betydning. Der er så mange pointer i disse historier, som fortjener et nærmere eftersyn. En af de vigtigste handler om, at udsatte mennesker bliver mødt med forventninger og håb om, at problemerne kan overvindes. At forandring er mulig - også selvom udgangspunktet kan synes forfærdeligt og uoverstigeligt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.