Minister lukker enhed til kloge børn for at få generelt skoleløft

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har besluttet at opgive en såkaldt talentenhed, der understøtter undervisning til de dygtigste elever. Der er dog brug for, at de højtbegavede får særlig indsats, mener professor emeritus Poul Nissen fra Aarhus Universitet. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Undervisningsminister dropper enhed til kloge børn. Det møder kritik fra fagpersoner og politiske modstandere.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lukker en national enhed til kloge børn.

Den særlige talentenhed skulle støtte undervisningen af de dygtigste elever, men de 65 millioner kroner skal i stedet gå til et generelt løft af folkeskolen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Spørger man cand.pæd. Birgitte Arnvig, er det en skidt beslutning.

Hun arbejder med talentudvikling og højt begavede børn, og så er hun en del af netværket Gifted Children, som arbejder for at fremme højtbegavede børns trivsel.

- Det er en dårlig idé, for man sender et signal til skolerne om, at det her område ikke er vigtigt.

- Det kommer ikke de højtbegavede børn til gode, at man fjerner fokus, siger hun.

Ifølge Birgitte Arnvig skal børnene identificeres tidligt. Derfor bør man i stedet sætte penge af til professionshøjskolerne, så lærere og pædagoger kan blive uddannet til at spotte de højtbegavede børn.

- Ellers risikerer eleverne at blive underydere, hvilket vil sige, at de mister lysten til at lære. De giver simpelthen op.

- Samtidig skal Danmark leve af innovation og evnen til at tænke anderledes. Og det gør de her børn, men hvis man ikke har fokus på det, så føler de sig anderledes, lyder det.

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, og undervisningsordfører Anne Sophie Callesen (R) ser heller ikke positivt på ændringen.

- Det er selvfølgelig rigtig vigtigt at løfte folkeskolen, og derfor er vi også glade for, at vi på finansloven har fundet en milliard til folkeskolen sammen med regeringen.

- Derfor kan man spørge, hvorfor der er behov for også at fjerne 65 millioner fra en talentindsats. Den betyder noget for de børn, der er stærkest fagligt, som også kan blive udsatte, når de ikke får den hjælp, de har brug for, siger Anne Sophie Callesen.

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra Via University College mener ikke, at det nødvendigvis er en dårlig idé at lægge pengene over til skolerne.

- Men det er samtidig væsentligt at fastholde, at skolerne har fokus på talentudvikling, understreger han.

At give ressourcerne til skolerne kan være med til at løfte de ressourcesvage elever, siger han.

Men det er vigtigt, at man så finder ud af at understøtte de dygtigste elever ud fra en bred betragtning - både dem, der er fagligt stærke, men også dem med sociale kompetencer og disciplin, lyder det.

Pernille Rosenkrantz-Theil står dog fast på beslutningen om at droppe talentenheden med henvisning til, at skoleområdet har brug for et generelt løft.

- Det vil komme alle elever til gode - også dem, som har brug for mere hjerneguf, siger hun til Jyllands-Posten.

/ritzau/